Mercedes-AMG SL_top 01

Mercedes-AMG SL: Det ultimative i klassen for luksuriøse sportsvogne

TEKST AF MERCEDES-BENZ DANMARK // FOTO AF MERCEDES-AMG

Mercedes-AMG står bag en ny generation af den legendariske SL, som vender tilbage til sine rødder med en klassisk blød kaleche og en tæt forbindelse til motorsporten.

Den ny SL er den syvende i rækken af den ultimative luksussportsvogn fra Mercedes-Benz. Modellen har rødder tilbage til den ikoniske 300 SL fra 1954, som med sine spektakulære mågevingedøre, luksuriøse kabine, forførende design og kraftfulde præstationer demonstrerede, hvordan det tyske mærke var i stand til at kombinere det bedste fra alle verdener.

300 SL var imidlertid baseret på en racerbil, og det var den daværende amerikanske importør af Mercedes-Benz, Max Hoffman, som fik idéen til en gadeversion. Denne blev præsenteret i New York og skulle vise sig at blive starten på en eventyrlig historie om en model, som nu gennem syv årtier har defineret mærket med stjernen.

Siden dengang har SL nemlig stået for det ultimative i klassen for luksuriøse sportsvogne, og den nye generation er ingen undtagelse. Den går endda i originalens fodspor ved at være udviklet af Mercedes-AMG i Affalterbach, hvilket skaber en endnu stærkere symbiose mellem mærkets tradition for luksus, state-of-the-art-teknologi og imponerende præstationer i motorsporten.

Banner

Den nye Mercedes-AMG er skabt ud fra et blankt stykke papir og deler således ingen komponenter med hverken forgængeren eller andre modeller. Visuelt kombinerer modellen Mercedes-Benz’ moderne designfilosofi, ‘Sensual Purity’, med de sportslige karakteristika, som er typisk for Mercedes-AMG. Et eksempel er de to muskuløse ‘power domes’ på fronthjelmen, som både signalerer kraftfuld performance, og som samtidig er en klassisk designdetalje, som går helt tilbage til den første generation.

Banner Banner

At den ny SL vender tilbage til sine historiske rødder, ses også på den bløde kaleche, som erstatter tidligere generationers metalfoldetag. Den 21 kilo lettere og mere kompakte el-kaleche bidrager til et lavere tyngdepunkt og bedre køredynamik, og tre-lags-konstruktionen sikrer et lavt støjniveau og høj praktisk anvendelighed hele året rundt. Desuden tager det blot 15 sekunder at åbne eller lukke kalechen, hvilket kan gøres med op til 60 kilometer i timen.

Og så byder den ny SL også på en række nyheder, som ikke tidligere er set i modellens næsten 70 år lange historie. Syvende generation af den åbne sportsvogn lanceres nemlig for første gang med 4MATIC+ firehjulstræk, ligesom modellen også som standard er udstyret med baghjulsstyring. Ved hastigheder under 100 kilometer drejer baghjulene således i modsat retning af forhjulene for at skabe bedre manøvredygtighed – mens de ved hastigheder på over 100 kilometer timen drejer i samme retning for at sikre højere stabilitet.

Nyhederne fortsætter i det helt nye interiør, hvor Mercedes-AMG SL kommer med et stort centralt placeret touch-display, som føreren kan justere i vinkel for at reducere genskin, hvilket er en praktisk feature ved åben kørsel. Samtidig byder det helt nye indvendige 2+2-koncept på mere plads og funktionalitet end nogensinde. De to bagsæder øger den daglige praktik og giver plads til personer op til 1,50 meters højde.

Banner

Den ny Mercedes-AMG SL lanceres i to versioner, begge med en optimeret version af den anmelderroste 4,0-liters V8 med biturbo, som håndbygges efter princippet ‘One Man, One Engine’ på fabrikken i Affalterbach. Mercedes-AMG SL 55 4MATIC+ yder 476 hestekræfter og 700 Nm og accelererer fra 0-100 kilometer i timen på 3,9 sekunder, mens SL 63 4MATIC + yder hele 580 hestekræfter og 800 Nm sender dig fra 0-100 på blot 3,6 sekunder.

På et senere tidspunkt vil Mercedes-AMG SL også kunne fås med performanceorienteret hybriddrivlinje. AMG E PERFORMANCE filosofien bygger på princippet om at tilbyde et elektrificeret system, der både optimerer køredynamikken og gør drivlinjen mere energieffektiv.

 Læs mere om den ny Mercedes-AMG SL.