Mercedes-EQ - kørsel på el i koldt vejr_header

Sådan kører du længere på strømmen i koldt vejr

TEKST AF MERCEDES-BENZ DANMARK

Otte nemme tips til at få din Mercedes-EQ elbil til at køre så langt som muligt på strømmen i årets koldeste måneder.

En elbils strømforbrug og rækkevidde påvirkes af mange faktorer såsom kørestil, terræn og ikke mindst temperatur. Derfor vil du som elbilsejer opleve, at rækkevidden bliver kortere i takt med, at temperaturen falder – det skyldes dels, at bilen bruger strøm til at varme batteriet op til den optimale driftstemperatur, men også, at kulde giver mere luftmodstand, at kolde dæk og veje giver større rullemodstand og ikke mindst, at der selvfølgelig skal bruges strøm til at varme kabinen op.

 

Dette gælder alle elbiler, ikke kun modeller fra Mercedes-EQ. Men der er heldigvis en række nemme tips til, hvordan du selv kan forlænge rækkevidden i årets koldeste måneder – og som en ekstra bonus giver mange af dem også en sikrere vinterkørsel.

Banner

Tip 1: Kør gerne med funktionerne Eco Assist og Max Range slået til. Eco Assist giver dig eksempelvis gode råd, som hjælper med at spare på strømmen undervejs – som at lette foden fra speederen lidt tidligere, når du nærmer dig en rundkørsel eller et vejkryds.

Banner

Tip 2: Forvarm bilens kabine via opladeren, inden du kører afsted. På den måde bruger du nemlig strømmen fra elnettet – og ikke fra bilens eget batteri.

Banner

Tip 3: Sæt farten lidt ned. Kør roligere og mere forudseende. Luftmodstanden er højere om vinteren på grund af mere nedbør og en højere luftfugtighed. Som bonus får du også en mere sikker kørsel.

Banner

Tip 4: Parkér i en garage eller et p-hus, hvis det er muligt. Så sikrer du, at bilen ikke er helt nedkølet fra start – og bilen skal bruge mindre energi på at nå en optimal driftstemperatur.

Banner

Tip 5: Vælg smallere vinterdæk. Luft- og rullemodstanden er større ved brede dæk. Vær også opmærksom på dæktrykket om vinteren. Et for lavt lufttryk i dækkene kræver nemlig også unødig energi.

Banner

Tip 6: Sænk kabinevarmen en smule og brug i stedet sæde- og ratvarme. Denne form for opvarmning er mere effektiv – og kræver mindre strøm.

Banner

Tip 7: Forsøg at time opladningen med din kørsel. Hvis bilen er opladet, lige inden du skal køre, så er batteriet allerede delvist opvarmet – og bilen skal ikke bruge energi på det.

Banner

Tip 8: Brug bilens navigationssystem – også selv om du ved, hvor du skal hen. Udover at vise dig vej beregner systemet nemlig ladestop undervejs og sørger for, at batteriet har den optimale temperatur ved opladning.