Arkitekten Line Solgaard: “Vi længes efter den uberørte natur”

Når du lander i Oslos lufthavn, kan du ikke undgå at få en fornemmelse af at være ankommet til et sted, hvor man lever og ånder for bæredygtighed. Foruden stålbeton er du nemlig omgivet af organiske materialer som natursten, træ og grønne vækster. Det er således heller ikke overraskende, at byggeriet er kåret som verdens grønneste lufthavn med et bæredygtighedscertifikat. En forsmag på, hvad der venter os længere fremme på vores rejse.

Vi starter vores roadtrip gennem den norske fylkeskommune Viken, der omkranser hovedstaden og grænser op til det sydøstlige Sverige. Turen fra Oslo foregår i en EQE – den fuldt elektriske sedan fra familien af EQ-modeller. Batteriet leverer en rækkevidde på over 600 kilometer, og vi kan derfor uden problemer køre den halvanden time lange strækning uden stop. Og skulle det blive nødvendigt at oplade undervejs, er EQE udstyret med en intelligent funktion, hvor du vælger den pågældende ladestation i navigationssystemet (ekstraudstyr), og bilens batteri derefter forbereder sig på opladningen. På den måde undgår du lange ventetider, og det er muligt at oplade batteriet op til 80 procent på blot 30 minutter.

Vi tager motorvejen i sydlig retning. Kornmarker og blomsterenge suser sammen med de karakteristiske røde og hvide træhuse forbi os i sideruderne. Jo længere vi bevæger os ned langs Oslofjorden, desto mere forandrer naturen sig til en klassisk norsk blandet flora af frodige skovområder, lave buske og mosgroede klipper. Vi begynder at kunne skimte havet i horisonten. Den store forrude og panoramasoltaget i vores EQE giver os mulighed for at nyde landskabet på en helt ny måde. Det føles næsten, som om vi bliver suget ind i det fantastiske sceneri. Vi ankommer til den lille by Fredrikstad, hvor vi har aftalt at mødes med arkitekten Line Solgaard. Her ejer hun et fritidshus, der imidlertid ikke har mange lighedspunkter med de mange traditionelle skandinaviske sommerhuse, som byboerne søger ud til i sommermånederne.

For Line Solgaard er projektet en måde at vende hjem på. Hun er opvokset i regionen omkring Fredrikstad og har studeret i Oslo, Italien og Japan. Efter 10 år hos et stort arkitektfirma valgte hun at blive selvstændig. I dag har hun base i Oslo, men med mange projekter i området, der betyder, at forbindelsen til barndommens landskab ikke er blevet kappet. Det har desuden fået hende til at åbne en større afdeling med et moderne showroom midt i den historiske fæstningsby Fredrikstad. Line har specialiseret sig i at tegne familiehuse og smarte lejlighedskomplekser. Man kan sige, at hun har en passion for at udvikle løsninger til en families individuelle behov. Til dette formål er det især vigtigt for hende at integrere byggeriet i helheden. “I storstilede projekter bliver der ofte ikke taget nok hensyn til omgivelserne. Smukke og gennemtænkte flader mellem bygningerne gør en virkelig stor forskel,” fortæller hun. At inddrage omgivelserne i arkitekturen og bruge naturen til at forlænge boligarealet, dét er hendes speciale. Og sommerhuset, hendes ’hytte’, hvor vi besøger hende, er netop et imponerende eksempel på, hvad hun kan.

Vi styrer vores EQE ind i et landsby-agtigt boligkvarter få minutters kørsel fra Fredrikstads centrum. Det er en fornøjelse at følge med i navigationssystemet. Vi får vist alle vigtige trafikoplysninger svævende over fronthjelmen i head-up displayet, uden at blive distraheret. Det giver os mulighed for at nyde turen godt tilbagelænet og helt trygt i de behagelige sæder. Innovative assistentsystemer som den aktive afstandsassistent DISTRONIC hjælper os, hver gang en forankørende bil bremser eller drejer. De eksklusive materialer, avancerede lys- og lygtesystemer og cockpittets touchskærm med intuitiv betjening og moderne MBUX teknologi giver os en fornemmelse af allerede at befinde os i fremtidens bil. Det føles ubesværet og let, når vi kører. Ikke mindst takket være det aerodynamiske EQE-design, der kombinerer business class-udtrykket med et sportsligt look.

Indkørslen til Lines sommerhus ad en smal skovvej klarer vores EQE helt problemfrit med sin intelligente AIRMATIC luftaffjedring. Selv i smalle kurver kører den både adræt og uden ryk. Den næsten helt lydløse motor kombineret med de rolige omgivelser skaber en respektfuld sameksistens, kun afbrudt af den sprøde lyd fra dækkene, når de ruller blødt hen over gruset.

Vi overser næsten huset, der er så godt camoufleret af træer, at man nærmest skal helt hen til det for at se det. Vi parkerer vores EQE foran bygningen med lige linjer, der står som en flot kontrast til bilens buede design. Husets ejer møder os og tilbyder os med sædvanlig norsk gæstfrihed straks noget køligt at drikke. Vi går venstre om huset og direkte videre om i haven, hvor der venter os et imponerende syn af vilde urter, ege- og fyrtræer, som omkranser den store grund. Blandt klipper og sten er der skabt en eventyrlig parkour gennem haven med et moderne udekøkken som centralt samlingspunkt. Der er udsigt til havet fra den galleriagtige terrasse. Indtrykkene får dig helt instinktivt til at føle ro i sindet og behov for at tage dybe ind- og udåndinger. Line brugte sammenlagt fem år på at finde en byggegrund i området. Og det kunne betale sig at være tålmodig.

Her kommer du tilbage til det oprindelige. Naturens formsprog udgør en kontrast til huset, der har en karakteristisk stram planløsning og er designet med klare linjer. Når man ser på det fra havesiden, forsvinder det næsten helt ind i landskabet. Det er inspireret af japansk og ældre norsk arkitektur. I stedet for at sprænge klipperne bort for at skabe et større boligareal har man valgt at arbejde omkring dem. Derfor er husets anden sal placeret som en ’svævende’ etage ud mod havet. “I denne type miljø er huset nødt til at have en vis substans. Alligevel udstråler det en lethed, fordi det er løftet op. Det er evigt fascinerende,” siger Line.

Husets grundform er kvadratisk med flere soveværelser, køkkenet og en åben stue centreret omkring en trappe. Som mor til to børn er det vigtigt for arkitekten, at der er fællesarealer, men også mulighed for at trække sig tilbage. Hun arbejder næsten udelukkende med bæredygtige, langtidsholdbare naturmaterialer, der, som hun siger, “ældes med værdighed” og med tiden tilpasser sig endnu mere ind i omgivelserne. Valget falder oftest på lokalt dyrket tømmer, der er et gennemgående koncept i hele huset. Trods de rene linjer og få dekorative elementer skaber det en hyggelig og varm stemning.

Det arkitektoniske højdepunkt er det spidse tags afslutning, som er udført helt i glas og slipper masser af dagslys ind i alle rum. Indvendigt er loftet til kip beklædt med smalle, vinklede egetræspaneler. Det er specialproduceret og skaber enestående lysforhold alt efter årstiden og tiden på dagen. På væggene hænger der næsten igen kunst – Line finder det mere interessant at fortolke lysets og skyggernes foranderlige bevægelser.

Huset er ikke kun til weekendbrug. Det er et familieprojekt, som er lavet til at holde i generationer. Arkitektens bror byggede det næsten helt på egen hånd. Undtagen størsteparten af husets møbler, der blev bygget af en møbelsnedker i lokalområdet. Sofaen, spisebordet, sengene, kommoderne og loftet er lavet på mål. Det er netop hensigtsmæssigt, når der er tale om mindre rum, hvor det er vigtigt at udnytte pladsen bedst muligt.

Og Line viderefører princippet med at skabe byggerier på ekstremt ujævne underlag i sine øvrige aktuelle projekter. Det ser vi med egne øjne sidst på eftermiddagen, hvor vi følger med hende ud til Kjerringholmen, en øgruppe i nationalparken Ytre Hvaler. Her har bygherren købt en lille privat ø, hvorpå han nu vil have opført et fritidshus. Vi parkerer vores EQE på den lokale havn og sejler den korte tur i båd. Byggeriet bærer tydeligt hendes signatur med masser af træ, en konstruktion i stålsøjler, som forandrer landskabet mindst muligt, og en intelligent planløsning i den blot 63 kvadratmeter store bolig. Line anser det for at være misforstået, at store huse automatisk skulle være ensbetydende med en højere livskvalitet. Hendes kunder er ofte overraskede, når de får et hus, der ender med at være halvt så stort, men hvor pladsen til gengæld er godt udnyttet – for eksempel med dejlige udendørsarealer. På spørgsmålet om, hvorfor mennesker vælger at bygge steder, der ligger så afsides, svarer hun: “Vi længes efter den uberørte natur. Den giver os ro i sindet og måske endda også mulighed for at komme bedre i kontakt med os selv.”

Vi har fået en imponerende oplevelse af, hvad det vil sige at bygge “småt, men godt.” At have respekt for naturen og at sætte det mindst mulige miljømæssige fodaftryk ser ud til at være indbygget i nordmændenes DNA. Dette gælder også i forbindelse med elbiler, hvor Norge er foregangsland. Ifølge statistikplatformen Statista var 65 procent af alle indregistrerede nye biler i Norge i 2021 elektriske.

Vi kører tilbage til Oslo og bliver undervejs enige om, at der er visse paralleller mellem Lines arkitektur og vores EQE. Husene og bilen taler til alle vores sanser. Det er kærligheden til detaljen, der gør dem til noget helt særligt. Filosofien er at samarbejde med naturen, i stedet for at modarbejde den. Så vi får mulighed for at nyde. Køreturen, naturen og livet.