CONCEPT AMG GT XX sætter vanvittig verdensrekord



TEKST OG BILLEDER: MERCEDES-BENZ

Elektrisk konceptbil fra Mercedes-AMG har slået verdensrekord for elbiler med flest kørte kilometer på et enkelt døgn. Men forsøget stoppede ikke efter 24 timer.

At elbiler sagtens kan være hurtige i optrækket, er efterhånden ingen nyhed. Men ét er som bekendt at komme hurtigst fra start – noget helt andet er at holde tempoet.

Her har benzin- og dieselbilerne indtil nu været elbilerne langt overlegne, men noget tyder på, at de elektriske modeller er ved at få godt fat i førertrøjen.

Banner

Det har CONCEPT AMG GT XX netop demonstreret med en teknisk kraftpræstation, der må få selv de mest inkarnerede elbilsfornægtere til at spærre øjnene op.

Verdens hurtigste elbil på langdistance

Med en marchhastighed omkring 300 km/t tilbagelagde performance-konceptbilen fra Mercedes-AMG nemlig 5.479 km på bare 24 timer.

Banner

Og det er ikke kun en utrolig lang distance på meget kort tid. Det er også en verdensrekord, der overgår den tidligere rekordindehaver med ca. 1.500 km.

Banner

Rekorden blev sat i august 2025, hvor to skrigorange eksemplarer af den lynhurtige racerbil blev sluppet løs på højhastighedsbanen Nardò, som også tidligere har lagt asfalt til succesfulde rekordforsøg fra Mercedes-Benz.

Læs mere om projektet fra 1983, hvor tre styk Cosworth-tunede eksemplarer af 190-serien kørte 50.000 km i ét stræk – kun afbrudt af optankninger og olieskift.

Jorden rundt på en uge

Teamet kunne med god samvittighed have valgt at stoppe forsøget efter det første døgn, men i stedet fortsatte begge biler med uformindsket kraft.

Banner

Først efter 7 dage, 13 timer, 24 minutter og 7 sekunder sluttede turen med 40.075 km på tælleren – eller hvad der omtrent svarer til en tur rundt om jorden.

Topfart på 360 km/t

Ved 300 km/t er luftmodstanden enorm, og derfor er aerodynamikken helt afgørende for både forbrug og sikkerhed.

Banner

Det vindglatte design med den lange front, den næsten flade forrude, de skarptvinklede sideruder og de bevægelige 21-tommers Aero Wheels er med til at sikre, at CONCEPT AMG GT XX skærer sig ubesværet gennem luften.

Banner

Men mindst lige så vigtigt er den specialdesignede underside af bilen. Takket være den såkaldte Venturi-effekt suges bilen nemlig mod underlaget, og det er med til at sikre høj stabilitet, bedre kontrol – og en topfart på omkring 360 km/t.

Nyudviklede axial flux-motorer

Det mest fascinerende er dog drivlinjen, som leverer en peak-effekt på 1.360 hk

Banner

De mange kræfter kommer fra tre nyudviklede axial flux-motorer, som både er lettere, mindre og langt mere kraftfulde end almindelige elmotorer. Og måske vigtigst af alt er de kompakte elmotorer langt bedre til at klare høj belastning over længere tid.

To oliekølede motorer leverer kræfter til baghjulene, mens en enkelt motor fungerer som booster til de forreste hjul, når der er behov for ekstra kræfter.

Opladning på et øjeblik

Batteriet er mindst lige så banebrydende. Under rekordforsøget lå den gennemsnitlige ladeeffekt stabilt over 850 kW – langt mere end selv de mest kraftfulde offentlige ladestandere kan levere i dag.

Banner

Et specialudviklet kølingssystem gør det muligt at kontrollere den ekstreme varmeudvikling, som opstår ved kørsel og ved opladning med maksimal effekt. Den avancerede termostyring sikrer samtidig, at batteriet er klar til at levere fuld kraft umiddelbart efter lynladning.

Ved almindelig kørsel uden for racerbanen kan bilen lade op mod 400 km rækkevidde på bare fem minutter.

Fremtidens performance er elektrisk

Da Mercedes-AMG GT XX er en konceptbil, skal du ikke regne med at møde én ude på virkelighedens veje – eller ved ladestanderen.

Banner

Men du kan alligevel godt begynde at glæde dig, for bilen er bygget på den helt nye AMG.EA-platform, som efter planen skal starte serieproduktion allerede i 2026.