Hyper-eksklusiv performance helt uden filter: Mercedes-AMG PureSpeed

Mercedes-Benz’ nye Mythos-serie er skabt til dem, der stiller nærmest urimeligt høje krav til ufiltreret køreglæde. Det er Mercedes-AMG PureSpeed, den første model i serien, et levende bevis på. Her er taget, forruden og sideruderne erstattet af en rå, uforfalsket og autentisk køreoplevelse, der går lige i sjælen. Og at det her er en virkelig særlig bil, står allerede klart ved første øjekast.

Inspireret af legender – designet til fremtiden

Den ekstremt lave silhuet, den lange motorhjelm og en distinkt hajnæse minder om Mercedes-AMG ONE. Men derudover ligner Mercedes-AMG PureSpeed egentlig ikke nogen anden bil.

For eksempel er det specialfremstillede analoge ur på instrumentbrættet designet af IWC Schaffhausen med en PureSpeed-specifik urskive.

Derudover rummer designet utallige hyldester til motorsporten.

Banner

De to kombinerede styrtbøjler og luftindtag bag sæderne sender en respektfuld tanke tilbage til legendariske racerbiler som 300 SLR – den bil som Stirling Moss og Denis Jenkinson kørte til sejr i Mille Miglia helt tilbage i 1955.

Inspirationen er ikke kun historisk, men tager også udgangspunkt i ultra-moderne racerteknologi. Med inspiration fra Formel 1 er Mercedes-AMG PureSpeed også designet med HALO-systemet, der erstatter den stivhed, som A-søjlen ellers ville give – en designdetalje, der desuden understreges af diskret LED-belysning.

Banner

Bygget til en maksimal køreoplevelse

PureSpeed har en række aerodynamiske elementer, der tilsammen giver en uovertruffen køreoplevelse. Blandt andet en aktiv hækspoiler, der automatisk giver en perfekt balance mellem downforce og luftmodstand – alt efter hastighed og styreinput.

Samme gælder det aktive aerodynamiske element, der er skjult i undervognen foran motoren, der sænkes automatisk med cirka 40 millimeter ved hastigheder over 80 km/t. Dette skaber den såkaldte Venturi-effekt, som også bidrager til downforce på forakslen.

Banner

Rå og ufiltreret kraft for feinschmeckere

Dens 4,0-liters AMG V8 biturbomotor giver 585 hk, hvilket giver PureSpeed en tid fra 0 til 100 km/t på blot 3,6 sekunder og en topfart på svimlende 315 km/t.

Men så hurtigt behøver man slet ikke at køre for at få oplevelsen af fart. For uden en forrude føles selv lavere hastigheder meget hurtigere – godt hjulpet på vej af lyden fra en buldrende V8’er.

Banner

Som en fræk detalje medfølger to hjelme, der er designet og fremstillet specielt til Mercedes-AMG PureSpeed. De kommer i samme farve som bilen og deres indbyggede intercom-system gør det muligt for fører og passager at kommunikere ved høje hastigheder.

For at understrege dens eksklusivitet produceres Mercedes-AMG PureSpeed kun i 250 eksemplarer.