Eget styresystem fra Mercedes-Benz
Med styresystemet MB.OS sætter Mercedes-Benz nye standarder for fremtidens digitale mobilitet. MB.OS blev lanceret ved verdenspremieren på den nye CLA i marts 2025 og er det bankende hjerte i alle fremtidige modeller fra Mercedes-Benz. Softwaren og hardwaren fungerer sammen som en helhed. Eller som Markus Schäfer, Chief Technology Officer og bestyrelsesmedlem i Mercedes-Benz Group AG, udtrykker det: “For os er software og hardware to sider af samme sag.”
Fremtiden på en enkelt platform
I stedet for at vælge eksterne løsninger har Mercedes-Benz udviklet sin egen topmoderne og skalerbare platform. Dette giver maksimal kontrol over hele det digitale økosystem og med databeskyttelsen. MB.OS forbinder alle bilens centrale funktioner i fire domæner og holdes til enhver tid opdateret ved hjælp af ‘over the air’-opdateringer (OTA). Nye funktioner – fra avancerede sikkerhedskomponenter til streamingtjenester – kan til således tilføjes fleksibelt og trådløst, helt uden at besøge et værksted.
Denne digitale revolution er baseret på en såkaldt ‘chip-to-cloud’-arkitektur. Millioner af sensorer inde i bilen indsamler data om eksempelvis dæktryk og opladningskapacitet. Denne information behandles enten sikkert og direkte inde i bilen, eller sendes til skyen, hvor den bliver analyseret og indarbejdet i intelligente tjenester. Dette giver en ekstra personligt skræddersyet og luksuriøs køreoplevelse med smidig integration i den digitale dagligdag, samtidig med at retningslinjerne om databeskyttelse overholdes.
Et kig på bilernes fremtid
MB.OS er nøglen til en ny generation af bilteknologi. Intelligent software, løbende optimering og smidig integration af hardware og digitale innovationer gør morgendagens bil smartere end nogensinde. Med MB.OS starter Mercedes-Benz et nyt kapitel inden for luksuriøs kørsel med endnu større fokus på kundernes ønsker og behov.
Fire søjler til en perfekt køreoplevelse
MB.OS styrer alle vigtige funktioner i bilen, som er kategoriseret i fire forskellige domæner.
1. Automatiseret kørsel:
Avancerede assistentsystemer giver en sikker og afslappet køreoplevelse.
2. Kørsel og opladning:
Optimeret energistyring i elektriske køretøjer sikrer høj effektivitet.
3. Krop og komfort:
Innovative komfort- og køretøjsfunktioner øger både førerens og passagerernes velvære.
4. Infotainment:
Den seneste generation af Mercedes-Benz User Experience systemet viser de vigtigste funktioner direkte på startskærmen og muliggør intuitiv og brugervenlig betjening.
Kuppenheim batterigenvindingsanlæg: fra gammelt til nyt
I den sydtyske by Kuppenheim viser Mercedes-Benz, hvordan elbilskørsel kan gøres endnu mere ansvarlig. Europas første mekanisk-hydrometallurgiske batterigenvindingsanlæg sætter standarden med udvinding af råmaterialer som litium, kobolt og nikkel i henhold til de højeste kvalitetsstandarder – og med en genvindingsgrad på over 96 procent. Disse værdifulde materialer bruges til at producere mere end 50.000 batterimoduler til nye biler.
""
Mercedes-Benz’ batterigenvindingsanlæg har en årlig kapacitet på 2.500 tons og drives udelukkende med vedvarende energi. Således er anlægget endnu et bevis på Mercedes-Benz’ pionerånd og innovationskraft, når det gælder ansvarlige produktionsstrategier. Formålet med batterigenvindingsanlægget i Kuppenheim er at skabe en ægte cirkulær økonomi, der sparer på ressourcerne.
Manufaktur skræddersyet i højeste kvalitet
Mercedes-Benz løfter den individuelle konfiguration af sine biler til et nyt niveau med det nye MANUFAKTUR Studio i Sindelfingen. Hos MANUFAKTUR Studio opfylder man eksklusive kundeønsker ved hjælp af innovative produktionsteknologier som PixelPaint-processen, en højopløselig lakering, der gør det muligt at skabe komplekse mønstre og designs på bilens karrosseri med en forbløffende detaljeringsgrad. I et topmoderne, digitalt styret produktionsmiljø transporterer robotstyrede køretøjer op til 20 biler om dagen gennem ni fleksible produktionsområder uden faste cyklustider og med maksimal præcision, hvilket muliggør individuel tilpasning af hvert enkelt køretøj.
5 tekniske facts: Mercedes-Benz battericeller
1. Mercedes-Benz har adgang til et globalt batteriproduktionsnetværk med lokationer i Tyskland, Kina, Thailand, Polen og USA.
2. eCampus blev åbnet i Stuttgart i 2024. Her udvikler Mercedes-Benz innovative battericeller. Målet er, over de kommende år, at reducere batteriomkostningerne til fremtidens elbiler.
3. Over-the-air-opdateringer sikrer, at energistyringen i din elektriske Mercedes-Benz altid er optimeret og opdateret i overensstemmelse med de nyeste teknologiske standarder.
4. 800-volt teknologi fra 2025: På bare 10 minutter kan du oplade den fuldt elektriske Mercedes-Benz CLA 250+ med EQ-teknologi til en rækkevidde på op til 325 kilometer2 – og gøre din køreoplevelse mere behagelig end nogensinde.
5. Et flertrins højspændingsbeskyttelseskoncept sørger for maksimal sikkerhed, der langt overgår de lovmæssige krav, som de seneste crashtests har bevist.
2 Baseret på WLTP-rækkevidden* for 500-ampere DC-hurtigladestationer.
Hverdagens helte: forbedret aktiv parkeringsassistent med parktronic
En hurtigere parkering giver en mere afslappet ankomst. Den forbedrede aktive parkeringsassistent med PARKTRONIC3 fra Mercedes-Benz scanner kontinuerligt omgivelserne og identificerer selv de smalleste pladser med helt ned til 50 cm både foran og bagved bilen. Bare tryk på skærmen, så klarer dit system resten – helt uden stress. De dæmpede notifikationer sikrer en rolig atmosfære, samtidig med at statuslinjen viser, hvad der aktuelt sker.
Nu med øget hastighed: Med op til 4 km/t i stedet for de tidligere 2 km/t udfører den aktive parkeringsassistent med PARKTRONIC manøvren dobbelt så hurtigt. Hvis systemet opdager forhindringer, advarer det føreren visuelt og akustisk og bremser automatisk. Og det bedste er, at den forbedrede aktive parkeringsassistent med PARKTRONIC allerede er standard i parkeringspakkerne til E-Klasse, S-Klasse, EQS, EQS SUV, EQE, EQE SUV samt Mercedes-Maybach versionerne af disse modeller. Det har aldrig været nemmere at parkere.
3 Føreren er til enhver tid ansvarlig for at overvåge parkeringsmanøvrerne og omgivelserne.