Sans for soul

“Jeg elsker soulmusik fra tresserne og halvfjerdserne,” siger han og åbner øjnene igen. “Min musik er R&B, men det hele stammer fra soulinspireret hiphop. Jeg har en forkærlighed for melodier og blev derfor tiltrukket af R&B-verdenen.” Han spiller en kort sekvens og griner så. “Teknisk set spiller jeg ikke et instrument, men jeg kan klare mig på klaver, bas og guitar. Jeg er meget bedre til at få ting til at lyde godt.”

Han tager en guitar op, slår et par strenge an og lægger den igen fra sig. Det var i netop dette studie, at han sidste år indspillede sit debutalbum, Francis. Studiet ligger i Hollywood, i hjertet af Los Angeles. I sin lejlighed i North Hollywood har han også et mindre setup. “Mit hjemmestudie er ikke så stort. Det er ikke noget vildt studie, men det er stort nok til at få idéer. Jeg starter der og tager dem så med videre til det rigtige studie.”

Han foretrækker steder med patina – akkurat som studiet i Hollywood, hvor instrumenter fra tidligere årtier hænger på væggene, og hvor utallige stemmer gennem tiden har strømmet gennem mikrofoner og lydkabler for at skabe musik, fortælle historier og – vigtigst af alt – vække følelser. “Jeg går virkelig op i følelsen mere end noget andet.”

Francis Esteban – der optræder under kunstnernavnet Esta – er DJ og producer. En autodidakt musiker uden klassisk uddannelse, men ikke af den grund mindre dygtig. Han er ikke den dogmatiske type, der sidder med et instrument og øver systematisk i timevis. Hans kunst ligger i evnen til at sample. At sample er at genbruge andres arbejde, omforme deres sange, arrangere fragmenter og genfortolke velkendte lyde – altid med dyb respekt for originalerne. “Jeg elsker at sample. Det handler om mere end bare musikken. Når du sampler, forener du lyden af mange andre musikere. Du fanger også deres følelser. Hvis jeg kunne, ville jeg sample for evigt.”

For Esteban ligger magien i at fordybe sig fuldstændigt i den kreative proces. “Jeg kan godt lide at opleve og bearbejde ting – også musik. I stedet for bare at lytte til musikken, lytter jeg til teksturerne og går et spadestik dybere, lærer om bandet og dets historie. Der skal være en hensigt med det.”

Esteban arbejdede i mange år bag kulisserne med at få andres numre til at lyde perfekt. Han arbejdede som DJ på klubber og samplede for at skabe noget nyt ud af det eksisterende. Sidste år udgav han sit første soloprojekt – et album, der bærer hans rigtige navn: Francis. “Jeg var nået til et punkt i min karriere, hvor jeg var nødt til at tage springet. Det tog lidt tid, men det var det hele værd – bare at få albummet ud og dele min egen musik med verden.”

Selvom albummet er komponeret af ham selv, bærer det også præg af sampling og en lang række samarbejdspartnere, der har bidraget med tekst eller vokal. “Alle mine venner er med på albummet,” siger han. “Både i selve numrene, men også på den kreative og visuelle side.”

Esteban er som sagt autodidakt og henter gerne inspiration fra hverdagsagtige lyde som statisk støj fra en gammel radio, vindens susen eller et blinklys. Når en lyd sætter sig fast i hans underbevidsthed, begynder en intuitiv proces. “Jeg skriver bare det ned, der falder mig først ind. Det kan være trommerne, en rytme i mit hoved. Nogle gange laver jeg en lydoptagelse på min mobil – måske med en anden musiker eller bare et beat, jeg har banket på et bord, mens jeg var ude. Så bygger jeg videre på det derhjemme.”

Også i sin Mercedes-Benz SL 500 fra 1993 finder han akustisk inspiration. “Jeg bruger for eksempel de rytmiske klik fra mit blinklys, lyden af motoren, der starter, eller lyden af udstødningen – stort set alle bilens lyde.”

Han købte sin SL for et par år siden af en ældre kvinde, som kun havde kørt ganske lidt i den. “Den var dog ret beskidt efter at have stået i lang tid under et træ,” husker han, “Men alligevel så velbevaret, at kalechen stort set var som ny.”

Det var nødvendigt at udskifte enkelte dele, og derfor gik han på jagt efter originale reservedele fra den rette periode, som han fandt i Spanien, Abu Dhabi og Japan. Han sammenligner jagten på disse dele med at lede efter vinyl i en pladekasse. “At finde dem var som at grave efter sjældne plader. Jeg elsker bare at finde ting – ligesom når jeg sampler.”

Ligesom med musikken behandler han også sin bil med stor omhu og passer på den, som var den en dyrebar komposition. En af de få dele i hans SL, der ikke er original, er – ikke overraskende – stereoanlægget. “Jeg installerede et helt nyt lydsystem. Når man forlader studiet, vil man gerne høre det, man har lavet, og bilen er det bedste sted til det.”

Han starter V8-motoren og kører mod sydøst i retning af Elysian Park, Los Angeles’ ældste offentlige park. I 1970’erne var parken på bjergskråningen et samlingssted for byens lowrider-scene, hvor de mere excentriske biler blev vist frem. I dag fungerer området stadig som et fristed fra den tætte trafik. Veje flankeret af palmer snor sig malerisk gennem parken, og fra toppen er der en imponerende udsigt over Los Angeles’ skyline. Forbipasserende bilister tager billeder af Estebans SL og stiller ham spørgsmål, som han altid besvarer med et smil. Han elsker at tale om sin bil.

Biler har altid haft stor betydning i Estebans liv. “Min familie kommer fra Filippinerne, og biler er en stor del af den filippinske kultur. Min far er en ægte bilentusiast,” fortæller han. “Han arbejdede altid på biler og motorcykler og tog mig med til biltræf, da jeg var barn.”

Fascinationen udviklede sig til en passion, da han købte sin første bil, fortsætter han: “Da jeg fik råd til at købe min første virkelig fede bil, blev jeg forelsket. Min første kærlighed var basketball, min anden var musik – biler blev min tredje,“ forklarer Esteban og siger, at interessen for biler også styrkede forholdet til hans far. “Vi kom endnu tættere på hinanden. Uanset hvilke spørgsmål jeg har om biler, kan han svare på dem. Han har selv skiftet hele gearkasser. Jeg ved den dag i dag stadig ikke, hvordan han lærte alt det.”

Sammen med sin far tager Esteban stadig til biltræf rundt omkring i Californien. Han er også blevet en fast del af Cars & Coffee-miljøet, hvor entusiaster mødes for at drikke kaffe og beundre hinandens biler. “Man elsker sin bil og kører gerne fem timer for at møde andre bilentusiaster. Det er jeg meget taknemmelig for at være en del af,” siger han. “Før jeg blev en del af det fællesskab, handlede mit liv næsten kun om musik. Jeg havde ingen andre hobbyer.”

Siden begyndte han at tage på ture med venner, hvilket skabte en ny og givende rytme. “Det føles som en rigtig pause. Jeg kan koble fra, fokusere på mine tanker og lytte til musik uden at arbejde på den. Jeg tager til stranden, op i bjergene – det er det bedste, jeg har gjort for min mentale sundhed i lang tid.” Han er ikke i tvivl: “Musik og biler har en fantastisk dynamik. De hører bare sammen.”

Han kører videre og forlader byen via Angeles Crest Highway – en strækning, der med god grund er elsket af Cars & Coffee-entusiaster. De ikoniske kløfter omkring Los Angeles åbner sig foran os, badet i solnedgangens gyldne lys. “Jeg elsker den her by,” siger han. “Jeg vil blive her for evigt. Som barn flyttede jeg meget rundt i Californien og oplevede derfor mange forskellige kulturer og musikstile. Jeg fik filippinske, mexicanske og irakiske venner – det åbnede verden for mig og udvidede min horisont.”

Også i dag er samværet med venner og de mennesker, han deler Cars & Coffee-fællesskabet med, med til at forme ham både personligt og kreativt. “Når jeg går i stå, når jeg føler mig fastlåst, møder jeg mine venner, mærker livet og får inspiration, som jeg tager med hjem.” Hjemme kanaliserer han det ind i sin musik: livet, følelserne – og en gang imellem også sin SL.