Verdens sikreste i 1989: Katastrofen afværget på 0,3 sekunder

TEKST OG BILLEDER: Mercedes-Benz

Der var tale om mere end blot en ny åben bil i luksusklassen, da Mercedes-Benz SL i fjerde generation blev præsenteret i 1989. Blandt de mest banebrydende sikkerhedsfeatures var den automatiske fold-ud-styrtbøjle, som var med til at gøre modellen til verdens sikreste cabriolet.

Banner

I slutningen af 80’erne havde ingen bilfabrikant haft held med at løse en af de mest åbenlyse sikkerhedsudfordringer ved åbne biler. Hvis bilen væltede og rullede rundt, var passagererne ikke skærmet af et fast tag, og forruderammen ville som eneste beskyttende kontaktpunkt ofte give efter under vægten af bilen mod underlaget.

Passagererne var med andre ord prisgivet, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Og problemet var reelt. Undersøgelser udført af Mercedes-Benz på mærkets egne cabrioletmodeller viste, at roll-over-ulykker udgjorde 24 % af alle uheld og var årsag til de mest alvorlige skader på passagererne.

Banner

Ingen kompromisser

Der fandtes enkelte åbne biler fra andre mærker, som adskilte sig positivt i de hårrejsende ulykkesstatistikker. Cabrioletmodeller med fikserede beskyttelsesbøjler eller såkaldt targa-tag ydede bedre beskyttelse i tilfælde af roll-over.

Begge løsninger var dog helt udelukket, da udviklingsarbejdet af Mercedes-Benz SL med den interne modeltegnelse ‘R 129’ begyndte.

Den daværende chef for Mercedes-Benz’ designafdeling, Bruno Sacco, var nemlig alt andet end begejstret for de fastmonterede beskyttelsesanordninger. Han mente, at de forstyrrede det rene og elegante cabriolet-udtryk.

Der var derfor kun ét at gøre: Et sikkerhedssystem, som kunne løse problemet uden at gå på kompromis med hverken æstetik eller funktion, måtte udvikles.

Banner

De ultimative tests: ‘Roof-drop’ og ‘roll-over’

Systemet skulle kunne stå imod gennem to ekstremt krævende tests. ‘Roof-drop’-testen blev udført ved, at bilen blev hejst op i luften, hvorefter den ramte jorden med bunden i vejret fra en højde på 50 centimeter. I ‘roll-over’-testen blev bilen kastet sidelæns af en slæde i 40 centimeters højde med op til 40 kilometer i timen. Og i begge tilfælde var det helt afgørende, at bilens passagerer var beskyttet mod de voldsomme kræfter.

Banner

Sikkerhedsbøjle udløses på 0,3 sekunder

Forruderammen var ét af de centrale punkter, som ingeniørerne fokuserede på, og efter utallige eksperimenter blev løsningen et design i forstærket højstyrkestål. Det var dog stadig ikke nok.

Under ledelse af ingeniør Karl-Heinz Baumann blev en automatisk fold-ud-styrtbøjle derfor udviklet.

Kernen i systemet var et U-formet højstyrkehærdet rør beklædt med beskyttende skum samt et sofistikeret system af sensorer, som aktiverede selestrammere og sikkerhedsbøjle. Hvis bilen registrerede en forestående roll-over, blev sikkerhedsbøjlen udløst inden for 0,3 sekunder. Teknikken var banebrydende.

Banner

Integrerede sæder i magnesium

En anden nyskabende detalje var sæder opdateret med hele 20 nye patenter. Med integrerede trepunktsseler samt ramme og ryglæn udført i magnesium var sæderne designet til at modstå kraftpåvirkninger mange gange større end det, der ville kunne opstå i en kollision.

Karosseriets styrke overgik desuden tidens gældende lovkrav med længder – både i crashtests udført frontalt og fra siden.

Banner

Verdens sikreste og smukkeste

Fjerde generation Mercedes-Benz SL var uden sammenligning den sikreste cabriolet i verden for sin tid, og en milepæl inden for passiv sikkerhed. Men ikke nok med det. Allerede året efter lanceringen vandt bilen nemlig den prestigefulde internationale “Car Design Award” for sit gennemført rendyrkede design.

Banner

Ikonet i syvende generation

Meget er sket siden 1989. SL er netop blevet lanceret i syvende generation og findes i dag både som performancemodel fra Mercedes-AMG og som next level luksus-roadster fra Mercedes-Maybach.

Er du nysgerrig på ikonet? Læs mere om SL her.