Storladen limousine for excentrikere: Mercedes-Benz 600

Det er ikke ofte, at Saddam Hussein, Elvis Presley Simon Spies nævnes i samme sætning, men på i hvert fald ét punkt delte de interesse.

Alle tre havde nemlig ét eller flere eksemplarer af den legendariske Mercedes-Benz 600 i garagen, og på den måde man kan vel næsten sige, at den ekstravagante limousine appellerede bredt.

Eller sådan da, i hvert fald. For folkelig var den bestemt ikke.

Derimod var den særdeles populær blandt velhavende berømtheder, succesfulde erhvervsledere og skruppelløse statsoverhoveder, der ville signalere overskud og magt.

Og med god grund. Datidens flagskib fra Mercedes-Benz var nemlig indbegrebet af überklasse.

I starten af 1960’erne var der nærmest ingen grænser for ambitionerne. Verdensøkonomien var i vækst, rumkapløbet buldrede afsted, og ved premieren på International Motor Show i Frankfurt i 1963 var Mercedes-Benz 600 da også en ægte verdenssensation.

V8’eren på 6,3 liter var den første i en Mercedes-Benz nogensinde, og det nyudviklede kraftværk leverede 250 hestekræfter, hvilket bestemt ikke var småting.

Til trods for vægten på 2.475 kg rakte kræfterne til en accelerationstid fra 0 til 100 km/t på under 10 sekunder og en topfart på 205 km/t – præstationer, som selv sportsvogne havde svært ved at matche.

Flere år senere fandt den kraftfulde motor i øvrigt vej til S-Klassen – blandt andet i en modificeret variant på 6,9 liter med 286 hestekræfter, der gjorde W116-serien yderst velegnet til ydersporet på Autobahn.

Læs mere om 70’ernes hurtigste direktørbil her.

Men det var slet ikke motoren, der løb med opmærksomheden. Ingen anden bil kunne nemlig måle sig med det skyhøje niveau af luksus og teknik, der blandt andet omfattede luftaffjedring, som kunne justeres fra rattet, bremseskiver på alle fire hjul og elektrisk ventilationsanlæg.

Den mest banebrydende nyhed var det komplet gennemgående komfort-hydrauliksystem, som sikrede kraftfuld og lydløs betjening af sæder, ruder, soltag, bagklap og endda ventilationsdyser samt skillevæggen mellem for- og bagkabine og soft-close-funktionen til dørene.

Systemet var en teknologisk milepæl, som ingen konkurrenter kunne matche. Den olietryksbaserede løsning var nemlig både langt mere raffineret og krævede samtidig markant mindre plads end et elektrisk system med elmotorer og batterier.

Bagsiden af medaljen var så, at systemet også blev berømt og berygtet for at være både dyrt og kompliceret at vedligeholde. Men for kunderne betød det heldigvis ikke noget. De ville have det bedste af det bedste, og så var prisen ikke så vigtig.

Mercedes-Benz 600 var i produktion 1964 til 1981, og i alt 2.677 eksemplarer blev håndbygget på fabrikken i Sindelfingen – heraf 487 i den forlængede Pullmann-version, hvor akselafstanden voksede fra 3.200 mm til 3.900 mm.

Enkelte varianter blev også bygget som landaulet med delvist foldbart tag, og fra 1965 blev det også muligt at bestille Pullmann-varianten i en pansret version, som kunne modstå angreb.

De fleste eksemplarer endte hos kunder i USA og i Tyskland, men enkelte nåede også vores breddegrader, og den kendte rejsekonge Simon Spies havde både en Pullmann og en standardvariant i sin flåde af luksusbiler. I vanlig excentrisk stil kaldte han dem Lange Frede og Lille Frede.

Lange Frede kan opleves på Teknisk Museum i Helsingør, hvor den er udstillet.