Designkorifæet, Bruno Sacco, er gået bort i en alder af 90 år. Vi mindes tysk-italieneren, der som chefdesigner hos Mercedes-Benz fra 1975 til 1999 satte sit umiskendelige præg på modelprogrammet, førte brandet ind i fremtiden og skabte nogle af eftertidens mest eftertragtede klassikere.
De fleste kan kun drømme om et eftermæle som det, Bruno Sacco efterlader sig, efter bilverdenen med sorg modtog nyheden om den tidligere chefdesigners død 19. september 2024.
Den nuværende chef for designafdelingen hos Mercedes-Benz, Gorden Wagener, var blandt de første, der offentligt reagerede på nyheden med ordene: “Bruno Sacco efterlader sig et varigt aftryk på hele brandets identitet.”
Og det er ingen overdrivelse. Bruno Sacco startede sin karriere hos Mercedes-Benz i 1958, og i 1975 begyndte han den stilændring, som blandt andet kom til udtryk i legendariske modeller som 124-serien – den første model, der fik navnet ‘E-Klasse’.
Ikonerne skabes
Med udgangspunkt i filosofien ‘Das Beste oder nichts’ og i, at “en Mercedes-Benz altid skal ligne en Mercedes-Benz,” skabte Bruno Sacco et gennemført stilrent og genkendeligt designsprog, som den dag i dag stadig kan opleves i gadebilledet i det meste af verden.
Han tilbragte hele sin professionelle karriere hos Mercedes-Benz og endte med at blive artikten bag den bevægelse, der skulle definere ikoniske modeller som E-Klassen (124-serien), Mercedes-Benz 190 med kælenavnet ‘Baby Benz’ (W210) og naturligvis fjerde generation af roadsteren SL (R129).
I løbet af sin lange karriere nåede han også bidrage til mere eksperimentelle projekter som for eksempel Wankel-motorbilerne C 111 fra 1969 og C 111-II fra 1970, som den moderne konceptbil Vision One-Eleven er inspireret af.
Den første opgave som chefdesigner
Bruno Sacco overtog staffetten som øverste ansvarlig for designafdelingen fra Friedrich Geiger, der blandt andet stod bag mellemklassemodellen W123. Hans første projekt som nyudnævnt designchef blev stationcarvarianten af netop 123’eren, der stod klar i 1977. Modellen var den første stationcar fra Mercedes-Benz i serieproduktion.
Efterfølgende designede han S-Klassen i 126-serien som sedan (1979 til 1992) og coupé (1981 til 1991). Og netop denne model havde en særlig plads i hans hjerte: “126-serien er det bedste, jeg har skabt for Mercedes-Benz,” udtalte han. I mange år efter sin pension udgjorde en elegant mørkeblå 560 SEC fra 1989 en af perlerne i hans personlige garage.
Æstetik og tradition
Sacco havde minutiøst blik for detaljen. Han mente, at brandets identiet lå i nuancerne. I 1979 introducerede han eksempelvis beskyttelseslister på kofangeren i S-Klasse 126-serien, og dette karakteristiske designelement blev både videreført i efterfølgeren S-Klasse i 140-serien, men også i de øvrige modeller i programmet – fra den kompakte 190 (W 210) over 124-serien til den sportslige R 129 SL.
Turen kom også til varebilerne
I 1993 indtrådte Sacco i bestyrelsen hos Mercedes-Benz, og her fik han ansvaret for designet af Mercedes-Benz’ erhvervskøretøjer. Gennem årene lagde han stadig større vægt på æstetik og aerodynamisk effektivitet, hvilket blandt andet kom til udtryk i V-Klassen, som kom i 1996.
En starkt lysande stjärna på Mercedes-Benz himmel
I 1999 nåede Bruno Sacco at blive optaget i Automotive Hall of Fame i Dearborn, Michigan. Det skete i 2006, og året efter blev han optaget i European Automotive Hall of Fame i Genève.
Kort inden sin død udtalte han: “Mercedes-Benz har været mit liv”.
Grazie per tutto, Bruno Sacco. Æret være dit minde.