5 grunde til at sige WOW!

Mercedes-Benz kalder den nye CLA for deres mest intelligente bil til dato – men hvad er det, der gør den så særlig?

Tekst: Nicolo Fischer Fotos: Mercedes-Benz AG

Den nye CLA er den mest intuitive og intelligente bil nogensinde fra Mercedes-Benz – og samtidig en model, der sætter nye designmæssige standarder. Vi ser nærmere på fem højdepunkter.

Banner

Nye dimensioner af rummelighed

Det standardmonterede panoramatag strækker sig i én glat bue fra forruderammen til bagpartiet og skaber – foruden et nærmest uhindret udsyn – også en ekstra rummelig atmosfære i kabinen.

Banner

En strålende front

Fronten er skabt i et innovativt, elektrisk design: 142 små, oplyste, forkromede stjerner pryder det nydesignede frontpanel på den fuldt elektriske CLA. Mercedes-Benz-stjernen i midten er enten helt eller delvist oplyst – afhængigt af markedet.

Banner

En sportslig silhuet

CLA er designet efter Mercedes-Benz’ designfilosofi om sanselig klarhed og afspejler samspillet mellem intelligens og følelser. Den lange akselafstand, de korte overhæng og det skulpturelle bagparti giver bilen et sportsligt og dynamisk udtryk – samtidig med at hatchback-silhuetten forbedrer aerodynamikken.

Banner

Intuitiv betjening

Højdepunktet i kabinen er den elegante MBUX Superscreen. Den nye MB.OS-arkitektur og det optimerede MBUX Zero Layer gør det muligt at interagere med bilen mere personligt end nogensinde før.

Banner

Stjernelys

Markante lyseffekter: Forlygterne og baglygterne lyser i samme form som Mercedes-Benz-stjernen og er forbundet med en gennemgående lysstribe. Dette giver CLA et unikt look – både dag og nat.