Past Forward

Tekst: Nicolo Fischer,
Fotos: Mercedes-Benz AG, Thibaut Grevet

Den visionære modeskaber NIGO har genfortolket G-Klassen som en hyldest til tidløst design. Blandt de dusinvis af Mercedes-Benz-modeller, som designeren har kørt og konfigureret, er denne muligvis hans mest personlige.

Der er visse typer af kreative mennesker, som ikke bare designer universer – de skaber dem. NIGO er en af disse. Han er en sjælden universalist, der bevæger sig smidigt mellem mode, musik og kunst, og han har længe trodset de konventionelle grænser for kreativitet. Som hjernen bag Human Made, Artistic Director hos Kenzo og en kulturel kraft på tværs af kontinenter har han skabt en karriere ved at fusionere arvegods med moderne kultur, det raffinerede med gaden, samlerobjektet med det funktionelle.

Nu har NIGO indledt et visionært samarbejde med Mercedes-Benz og Moncler, hvor omdrejningspunktet og lærredet er en G-Klasse. Ikke en hvilken som helst af slagsen, men en G-Klasse, der er blevet behandlet med en samlers omhu og sans for detaljer – et unikt kunstværk skabt med hænderne af en person, som ikke alene er kreativ, men også kuraterer. Vi præsenterer: Projekt G-Klasse ‘Past II Future’.

Banner

Design som dialog: en bil, der fortæller en historie

Fra starten handlede dette projekt ikke kun om at konfigurere en bil. “Jeg respekterede Mercedes-Benz-teamets holdninger og bidrog samtidig med mit eget perspektiv,” forklarer NIGO. “Det var en samarbejdsproces baseret på gensidig forståelse.”


Udgangspunktet er en G-Klasse Cabriolet fra 80’erne og 90’erne – men helt inspireret af nøje udvalgte designelementer fra NICO’s univers. Resultatet er en bil med en både følelsesladet og æstetisk præcis fornemmelse – lige fra det matte olivengrønne og grå eksteriør til det ternede sædeindtræk som et ekko af både vintage racingtraditioner og 80’ernes og 90’ernes modeverden. Sorte stålfælge, en guldfarvet benzindunk og det ikoniske reservehjul bagpå refererer alle til G-Klassens oprindelige designudtryk – mens et specialdesignet lydsystem, der er udviklet sammen med Devon Turnbull, giver et uventet tvist. Den kviltede loftbeklædning inspireret af karakteristiske dynejakker fra Moncler står i blød kontrast til bilens kantede silhuet og forankrer værket solidt i samarbejdets kreative fællesskab.

Banner

Om NIGO

NIGO, der mest er kendt som en af gadekulturens grundlæggere, startede sit første tøjmærke i 1993 og blev verdensberømt indenfor både musik og mode. I dag er NIGO kreativ direktør for sit brand, HUMAN MADE, og er for nylig blevet hyret som ‘Directeur Artistique’ hos LVMH-mærket Kenzo. Han har samarbejdet med nogle af de mest berømte mærker i verden – blandt andet Mercedes-Benz.


“90’erne var et af de mest indflydelsesrige årtier set fra et kulturelt og kreativt synspunkt. Jeg ønskede, at den stemning og energi skulle afspejles i designet på Project G-Class ‘Past II Future by’ og på den måde fortolke den legendariske arv i en ny moderne kontekst”

NIGO

“Jeg har været Mercedes-Benz fan, siden jeg var ung,” fortæller NIGO. “Jeg har ejet mere end 30 forskellige Mercedes-Benz-biler. Når jeg sidder bag rattet, får jeg en stærk fornemmelse af sikkerhed. Og det imponerer mig altid, hvordan mærket bliver ved med at udvikle sig.”


For NIGO er denne sans for udvikling afgørende. “Det vigtigste er en dyb forståelse af de mennesker, man samarbejder med, eller det emne, man arbejder med,” siger han. “Hvis der er noget, jeg ikke forstår, eller hvis jeg er uenig med den anden part, siger jeg pænt nej tak.” En fælles forståelse kombineret med en ægte interesse er hans drivkraft i den kreative proces – og en forudsætning for gennemførelsen af dette projekt.

Banner

En vision i to former

I NIGO’s hænder bliver G-Klassen mere end en bil. Den afspejler en identitet – og dermed de værdier, der former både hans personlige smag og hans kreative arv. Mercedes-Benz og Moncler var ikke bare samarbejdspartnere, men også medforfattere i denne proces. Sammen skabte de en serie i et begrænset oplag på kun 20 biler, inspireret af NIGO’s skræddersyede G-Klasse, som blev lanceret i april 2025. De bærer hver især præg af gennemtænkt håndværk og har flere lag af kulturelle referencer – helt i tråd med NIGO’s designprincipper.


Sideløbende med bilerne blev der udviklet og lanceret en tøjkollektion på Moncler Genius-platformen. Med rødder i 80’ernes og 90’ernes silhuetter og brugsinspirerede snit refererer kollektionen til Monclers alpine modetraditioner, Mercedes-Benz’ ikoniske branding og NIGO’s eget visuelle sprog. Varsity-jakker, overtøj i satin og rå denim med tryk og motiver i retrostil skaber en direkte reference til bilerne.
Det restaurerede 90’er-interiør i G-Klasse Cabrioleten er minimalistisk, funktionelt og helt igennem klassisk.


Et udvalg af Mercedes-Benz og Monclers kollektion, som NIGO har designet med inspiration fra 
G-Klassen.

Banner

Nysgerrighed fremmer kreativiteten

For NIGO er kreativ succes ikke ensbetydende med, at det skal være spektakulært. Det skal være subtilt – og afspejle en ægte interesse. ”Hvis jeg takker ja til noget, vil jeg gerne have, at det lykkes,” siger han. “Det vigtigste er, at alle involverede ender med at være glade.”

Denne selektivitet er rodfæstet i instinkter og nysgerrighed.


“Det er også vigtigt, at jeg har en ægte interesse for det, jeg arbejder med – det er nysgerrigheden, der er drivkraften i den kreative proces,” forklarer han. Denne tilgang åbenbarer sig i hver eneste detalje i G-Klassens design – fra det kviltede interiør til det minimalistiske visuelle sprog. Intet er overdrevet.  Der er en intention bag det hele.

Den samme tankegang definerer NIGO’s karriere. Uanset om arbejdet bestod i at genfortolke streetwear i 90’erne med ‘A Bathing Ape’ eller at føre Kenzo ind i en ny æra, har det altid handlet om at give gamle former en ny betydning – om at få øje på noget velkendt og vise det i et andet perspektiv. Hans kreativitet er, ligesom den genfortolkede G-Klasse, bygget til at holde.

Banner

Hvor fremtiden er drevet af fortiden

Kernen i samarbejdet er en stille, men stærk overbevisning om, at design kan bevæge sig fremad uden at lægge rødderne bag sig. G-Klassen råber ikke. Den fortæller en historie – en historie bygget på årtiers udvikling, formål og tilstedeværelse. Præcis som Mercedes-Benz udtrykker det i brandkampagnens hovedbudskab: ‘Past Forward: Where the future is driven by the past’.


I Project G-Class ‘Past II Future’ bliver det udsagn til virkelighed. Det er en bil, der bygger bro mellem verdener – mellem streetwear og håndværk, mode og funktion, nostalgi og nutid. Og for en designer, der sjældent udtaler sig offentligt, taler denne G-Klasse sit tydelige sprog. Om et liv levet med øje for detaljen, formet af en tro på, at kreativitet ikke handler om det spektakulære. Det handler om mening. Og om at bygge noget, der er lavet til at holde.

Banner

Nysgerrig?

Se kampagnevideoen: mb4.me/PastIIFuture