Den elektriske G-Klasse: Stronger Than Time

Tekst af Hendrik Lakeberg //Fotos af Tom König

Boligkvarteret Weissenhofsiedlung i Stuttgart anses for at være et af de vigtigste eksempler på såkaldt “Neues Bauen” – innovativ arkitektur fra 1920’erne. I 1927 byggede arkitekter som Le Corbusier, Mies van  der Rohe og Hans Scharoun huse, der ser lige så moderne ud næsten 100 år senere, som de gjorde, da de blev bygget. Som med G-Klassen, hvor designet næsten ikke har ændret sig i 45 år. 

Weissenhof museum

I 1927 byggede arkitekterne Le Corbusier og Pierre Jeanneret et halvt dobbelthus i forbindelse med Deutscher Werkbunds internationale boligudstilling.

“Die Wohnung”. Det har siden 2006 huset Weissenhof Museum og er det eneste hus i boligkvarteret Weissenhofsiedlung, der er åbent for offentligheden. I 2016 blev bygningen optaget på UNESCO’s verdensarvsliste sammen med det fritstående nabohus, der også er tegnet af Le Corbusier.

Boligkvarteret Weissenhofsiedlung i Stuttgart anses for at være et af de vigtigste eksempler på såkaldt “Neues Bauen” – innovativ arkitektur fra 1920’erne. I 1927 byggede arkitekter som Le Corbusier, Mies van der Rohe og Hans Scharoun huse, der ser lige så moderne ud næsten 100 år senere, som de gjorde, da de blev bygget. Som med G-Klassen, hvor designet næsten ikke har ændret sig i 45 år.

Banner

Weissenhof museum

Banner

Historisk: En Mercedes-Benz 8/38 PS Roadster foran Le Corbusiers hus i boligkvarteret Weissenhofsiedlung i 1928.

Det er en varm julidag. Boligkvarteret Weissenhofsiedlung ligger højt oppe på bakkedragene i Killesberg uden for Stuttgart, der strækker sig ned gennem dalen. Vi parkerer vores lyseblå G 580 med EQ-teknologi i vejkanten. Udsigten er fantastisk på denne varme sommerdag. I horisonten kan vi ane Mercedes-Benz Museum skyde op af bybilledet, og en lille smule længere mod vest aftegner vinmarkerne symmetriske mønstre i det bakkede landskab. Foran os rejser Weissenhof Museum sig mod den blå himmel med ryggen til dalen. I modsætning til mange af nutidens bygninger gør den ikke noget stort væsen af sig med sin enkle hvidpudsede facade og sine klare geometriske former. Den har et funktionelt snarere end et dekorativt udtryk. Ved nærmere eftersyn skinner en intelligent æstetik igennem den klare arkitektur, der har bevaret sin attraktivitet i nutiden. I 2016 blev bygningen optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det, der nærmest er almindeligt i dag, var helt nyt for de fleste dengang og endda chokerende for nogen. Så radikal virkede denne arkitektoniske stil set med datidens øjne.

Weissenhof Museum blev bygget i 1927 af Le Corbusier – der allerede på daværende tidspunkt var en kendt arkitekt – som et af 33 huse (hvoraf ti senere blev ødelagt under krigen) i forbindelse med den internationale boligudstilling “Die Wohnung”, der blev arrangeret af sammenslutningen “Deutscher Werkbund”. Det var en økonomisk og kulturel sammenslutning af kunstnere, arkitekter, entreprenører og håndværkere, der havde mål, som lignede den mere kendte Bauhaus-skoles. Werkbund fokuserede på det praktiske, mens Bauhaus-filosofien primært var af teoretisk karakter. Fremskridt uden dødvægt – sådan kan man opsummere de to filosofiers værdigrundlag.

Banner

Sensuel klarhed

Anja Krämer står på museets tagterrasse og nyder panoramaudsigten over byen. “I 1927 åbnede der sig et vindue af muligheder for endelig at få gennemført reformer, som for mange af datidens arkitekter kun var noget, man turde drømme om,” fortæller chefen for Weissenhof Museum. Med boligkvarteret Weissenhofsiedlung fik byen Stuttgart, der var en industriel pioner og også var med til finansiere udstillingen, markeret sig inden for avantgardistisk boligbyggeri. Og med et fantastisk line-up af arkitekter! Foruden Le Corbusier, Mies van der Rohe, Bauhaus-stifteren Walter Gropius og Jacobus Johannes Pieter Oud fra den hollandske De Stijl-kunstnersammenslutning satte navnkundige arkitekter som Hans Scharoun, som senere designede Berliner Philharmoniker-bygningen, samt Peter Behrens, der regnes som en pioner inden for moderne industrielt design, også deres signatur på bygninger i området. Arkitekterne blev forenet af et nyt livssyn. Deres målsætning var at reducere ting til det allervigtigste og at fremhæve deres klarhed og lethed. En foregribelse af det, vi i dag måske ville kalde strømlinet design, og værdier, der går igen i nutidens Mercedes-Benz designfilosofi om sensuel klarhed. Det er samtidig afspejlet i designet på G-Klassen, der bliver anset for at være en tidløs klassiker i dag. Mærket har ikke ændret på modelseriens eksteriørdesign i 45 år. Hvorfor skulle man det, når det fortsætter med at være så attraktivt? På samme måde som med arkitekturen i Weissenhofsiedlung og det tilhørende museum.

Banner

Bygningen, der i dag huser Weissenhof Museum, blev designet af Le Corbusier, en af alle tiders mest indflydelsesrige arkitekter, som en beboelsesejendom til udstillingen. Først i 2002 fik byen Stuttgart mulighed for at tilbagekøbe Le Corbusiers halve dobbelthus, der åbnede som museum og dermed blev tilgængeligt for offentligheden i 2006. I dag er det en af de attraktioner, der tiltrækker gæster fra hele verden. Hvis du lader blikket vandre fra bygningsværkets tag og hen over nabolaget, kan du gennem træerne ane huse designet i en tilsvarende stil og med flade tage i stedet for de traditionelle tyske saddeltage. En diskret påmindelse om, at du befinder dig i et tysk boligkvarter, der ikke ligner alle andre.

Banner

De to designere specialiserer sig i typografi. Deres Weissenhof Grotesk skrifttype bliver i dag brugt i hele verden. De er hver især uddannede fra Central Saint Martins College i London (Stefanie Schwarz) og Yale University i USA (Dirk Wachowiak) og underviser begge på universiteter. Derudover driver de det digitale skrifttypelaboratorium open2type. De har boet i Weissenhofsiedlung i 10 år – og kunne ikke forestille sig at bo andre steder.

"Som designere vil Weissenhofsiedlung altid kunne inspirere os på nye måder"

Helt nye muligheder

Det var også, hvad mange af det tidlige 20. århundredes kunstnere og arkitekter stræbte efter. Verden længtes efter fornyelse, samfundet var forandret, industrien formede tidsånden. Regionen, hvor Carl Benz godt 40 år tidligere havde opfundet automobilet, fungerede som et solidt økonomisk og dynamisk fundament for at udvikle Weissenhofsiedlung i Stuttgart. Datidens tekniske innovationer gav helt nye muligheder. Arkitekturen var inspireret af ønsket om at forvandle den teknologiske proces til et æstetisk fremskridt. I dag er Weissenhofsiedlung et af de mest indflydelsesrige eksempler på moderne arkitektur.

En af de vigtigste personer i datiden og for Weissenhofsiedlung var Mies van der Rohe. Som leder af udstillingen “Die Wohnung” var det ham, der valgte de 17 involverede arkitekter og derfor hele projektets kreative retning. Målet var at skabe et forum for moderne tænkning og design mere end blot på det teoretiske plan. Datidens arkitektur var kendetegnet ved ornamenterede facader, lofter med stukkatur og møbler, der skulle se overdådige ud, men som for stadig flere mennesker forekom ganske tunge i udtrykket. En reklameplakat for udstillingen illustrerer denne kontrast. Den forestiller en rustik og tætmøbleret dagligstue med stukkatur og tunge malerier på væggene. En voldsom kontrast til den minimalistiske indretning, som mødte de gæster, der valgte at besøge udstillingen.

Banner

På vores vej videre ud i kvarteret vender vi os om og kigger tilbage på Weissenhof Museum. På et bevaret reklamebillede fra Daimler-Benz fra 1928 – og åbningsåret for Weissenhofsiedlung – er en ung kvinde afbildet foran en af mærkets roadstere og med Le Corbusiers hus i baggrunden. Fotograferet nøjagtigt det sted, hvor vi netop nu befinder os. “At kvinder overhovedet fik lov til at køre bil var ikke noget, den almindelige befolkning tog for givet på daværende tidspunkt,” forklarede Anja Krämer os kort forinden. “Huset repræsenterede en moderne livsstil såvel funktionelt som æstetisk – på samme måde som biler. Billedet fortæller naturligvis også om en vis social velstand, der var opnået i tiden. Der var en stor appetit på fornyelse, et ønske om at forbedre fremtidens livsstil og levevilkår på en bæredygtig måde.”

"Der var en stor appetit på fornyelse, et ønske om at forbedre fremtidens livsstil og levevilkår på en bæredygtig måde"
Banner

Efter studierne i kunsthistorie, tysk og kulturarv i Stuttgart og Bamberg begyndte Anja Krämer i stigende grad at interessere sig for de kunstneriske bevægelser i modernismen, herunder Bauhaus. Anja Krämer forbereder i øjeblikket sammen med sine medarbejdere områdets hundredårsdag i 2027. Det forberedende arbejde til denne milepæl er således allerede påbegyndt.

Vi kører nærmest lydløst igennem boligkvarteret i den elektriske G 580, forbi husene designet af Hans Scharoun og Peter Behrens’ terrassehus. I modsætning til Le Corbusiers hus er alle de øvrige huse beboet, og vi sørger derfor – som andre besøgende på kvarterets veje – for ikke at gøre stort væsen af os. I lang tid blev boligkvarterets kulturelle værdi ikke anerkendt. Bevidstheden om dets sande stråleglans er først kommet med tiden. Der udføres i øjeblikket omhyggeligt renoveringsarbejde i hele området. Med en målsætning om at færdiggøre arbejdet til dets 100-års jubilæum i 2027.

Engagerede naboer

Vi parkerer den elektriske G-Klasse på en parkeringsplads foran Mies van der Rohes hus. Det er behageligt køligt i Weissenhofs værksted i Mies van der Rohes hus. Her arrangerer engagerede beboere og andre, som støtter bevarelsen, udstillinger med unge kunstnere, der arbejder med at bevare områdets kulturarv – eller idéerne, der opstod under byggeriet. Stefanie Schwarz underviser på Staatliche Akademie der Bildenden Künste, som ligger blot et stenkast borte. Hendes partner Dirk Wachowiak underviser i typografi og virksomhedsdesign ved det tekniske universitet i Trier. De har sammen grundlagt open2type, en slags forskningslaboratorium og platform for design af skrifttyper.

Peter Behrens’ hus har været deres hjem i omkring ti år. “Vi elsker omgivelserne og arkitekturen, men også ferniseringerne. Vi har slet ikke noget problem med at have nysgerrige mennesker til at vandre rundt i området,” siger Dirk Wachowiak. Stedet er kulturelt inspirerende for dem begge, især for deres kunstneriske virke. “Og placeringen på bakkedragene over Stuttgart, tæt på naturen, er selvfølgelig idyllisk,” tilføjer Stefanie Schwarz. De to designere har også opfundet skrifttypen Weissenhof Grotesk. Den bliver nu brugt af British South Western Railway med prominent hovedsæde på Waterloo Station i London. Bestillingen af opgaven med at designe skrifttypen kom fra Indien. En tidligere praktikant på et designbureau i Stuttgart og kollega til Dirk Wachowiak på daværende tidspunkt grundlagde en platform for skrifttyper i Indien og opnåede stor succes med det. Med minder om tiden i Stuttgart og boligkvarteret bestilte han en skrifttype inspireret af Weissenhof. Resultatet blev simple og slanke bogstaver til at formidle indholdet med tydelig klarhed.

Banner

Tidløs legende 

“Selv efter alle disse år elsker jeg stadig at bo her, og jeg opdager hele tiden nye perspektiver og detaljer. “Som designere vil området altid kunne inspirere os på nye måder,” siger Stefanie Schwarz. Peter Behrens’ bygning, der også er kendt som “Terrassenhaus” er designet på en måde, der gav alle beboere adgang til et udendørsområde – og til tæt kontakt med naboerne. “Det er en relativ kompakt beboelsesejendom, men den er designet så godt, at du ikke bemærker det,” tilføjer Dirk Wachowiak. Her dyrkes naboskabet også. Mange beboere er meget bevidste om husenes historiske betydning og har ønsket at bo her. De hjælper med at vedligeholde beboelsesområdets kulturarv og er engagerede i nonprofitorganisationen “Freunde der Weissenhofsiedlung e.V.”, som regelmæssigt arrangerer udstillinger i Weissenhofs værksted. Det var ren tilfældighed, at Stefanie og Dirk oprindeligt flyttede ind i en lejlighed i Behrens-bygningen. Men også på sin vis skæbnesvangert: Peter Behrens var ikke kun en kendt arkitekt, men også en stildefinerende typograf, som AEG-koncernens logo vidner om. Behrens var en af de første i verden, der afspejlede virksomhedens image i en egen skrifttype. Herved bidrog han også indirekte til udviklingen af den klassiske Mercedes-Benz typografi. Men Mercedes-Benz gik skridtet videre end AEG: Fra 1985 til 1989 bestilte virksomheden som en af de første den Stuttgart-baserede typograf Kurt Weidemann til at designe virksomhedens eget skrifttypesystem, Corporate A.S.E., for Mercedes-Benz, hvilket bidrog til at få mærket til at skille sig ud fra andre.

Banner

Vi forlader beboelsesområdet midt på eftermiddagen. Solen står stadig højt på himlen. Vi er på udkig efter et svalt sted, hvor vi kan nyde naturen. Det finder vi i de omgivende vinmarker, hvor vi kan undslippe varmen og nyde køreturen i den elektriske G-Klasse. Vinmarkernes symmetriske mønstre er ikke så forskellige fra de klare strukturer på bygningerne i Weissenhofsiedlung: Funktionelle, men samtidigt æstetiske. Et vidnesbyrd om, at vi mennesker konstant skaber og efterlader spor. Weissenhofsiedlung er et særligt fremragende eksempel på dette. Det repræsenterer modet til at forme fremtiden. Mercedes-Benz gjorde med opfindelsen af automobilet , hvad Weissenhofsiedlung gjorde for arkitekturen. Den dag i dag er det ikke kun tysk design, der er styret af datidens ideal og formsprog. Det er G-Klassen et tydeligt eksempel på med sit klare, kantede og funktionelle design, som helt fra start fik den til at ligne noget, der er udsprunget direkte af Bauhaus-skolen. Konklusionen? Det, der engang var modigt og radikalt, har alle chancer for at blive tidløst – og måske endda legendarisk.

Banner

Edition One

G-Klassen EDITION ONE med EQ-teknologi fås i et begrænset antal i fire andre lakfarver foruden den særlige MANUFAKTUR South Sea Blue Magno farve (på billedet). Sorte fælge og G-Klasse dørhåndtag, blå bremsekalibre på for- og bagaksel, en blå designstribe på stødfangerne og en nydesignet hjulholder bagpå er blot et lille udvalg af detaljer, der gør denne bil til noget helt særligt. Se mere på mb4.me/EditionOne

Banner