Verdens hurtigste i 2012: SLS AMG Coupé Electric Drive

Tekst og billeder: Mercedes-Benz

Mercedes-Benz SLS AMG Coupé Electric Drive blev præsenteret på Paris Motor Show i 2012, og med fire elmotorer og en samlet effekt på 751 hestekræfter var elbilen med de ikoniske ‘mågevingedøre’ datidens mest kraftfulde serieproducerede elbil.

Elbiler er populære som aldrig før, og siden introduktionen af EQC i 2018 er udvalget af helt eller delvist elektriske varianter fra Mercedes-Benz vokset til flere end 25 modeller.

Tjek hele udvalget her.

Udviklingen har for alvor taget fart inden for de senere år, men nogle af de mest markante modeller så dagens lys endnu tidligere.

Banner

Præsentationen i Paris

På Paris Motor Show i 2012 blev tre batteri-elektriske modeller nemlig vist frem for verdenspressen. Og selvom både bybilen smart BRABUS Electric Drive og den rummelige B-Klasse Electric Drive Concept tiltrak positiv opmærksomhed med nyskabende teknologi og futuristisk design, var det Mercedes-Benz SLS AMG Coupé Electric Drive, der for alvor stjal spotlyset på scenen i den franske hovedstad.

Den banebrydende og fuldt elektriske performance-coupé med de tophængslede ’mågevingedøre’ var baseret på benzinvarianten SLS AMG Coupé, der med sin brutale 6,3-liters V8’er med 563 hestekræfter var garant for ekstreme præstationer.

Banner

Og det samme gjaldt for den elektriske variant. Med en samlet systemydelse på hele 751 hestekræfter og et knusende moment på 1.000 Nm, var SLS AMG Coupé Electric Drive ikke alene indbegrebet af elektromobilitet i sin mest eksklusive form, men også verdens hurtigste serieproducerede elbil.

Fire el-motorer og 751 hestekræfter

Den vandkølede batteripakke med aktiv temperaturstyring var banebrydende for sin tid, og selvom hverken batterikapaciteten på 60 kWh, ladehastigheden på 22 kW eller den officielle rækkevidde på 250 kilometer kan måle sig med nutidens standard, var præstationerne ikke til at tage fejl af – til trods for, at den vejede næsten 500 kg mere end varianten med V8-motor.

Banner

Accelerationstiden fra 0 til 100 kilometer i timen var overstået på 3,9 sekunder, mens topfarten var elektronisk begrænset til 250 kilometer i timen. Og takket være en drivlinje med fire individuelle elmotorer og det permanent aktive AMG Torque Dynamics system var SLS AMG Coupé Electric Drive bygget til lynhurtige reaktioner og ultrapræcis styring.

Det intelligente firehjulstræk var nemlig i stand til at distribuere kræfterne individuelt til hvert hjul på splitsekunder – et princip, som går igen i den nye Mercedes-Benz G 580 with EQ Technology.

Den kan du læse mere om her.

Rekorden på Nürburgring

Potentialet på racerbanen blev understreget i sommeren 2013, da SLS AMG Coupé Electric Drive som den første elbil i serieproduktion gennemførte en omgang på den berygtede Nürburgring på under otte minutter i tiden 7:56:234.

  • Slide 1
  • Slide 2
  • Slide 3

Mød legenden i virkeligheden

SLS AMG Coupé Electric Drive var med til at bevise, at elbiler hverken behøver at være kedelige eller langsomme, og den har været med til at bane vejen for nutiden performancemodeller fra Affalterbach.

I alt nåede ni eksemplarer af SLS AMG Coupé Eletric Drive at blive produceret, og derfor er den både en sjælden og eftertragtet vare blandt samlere. Men det er faktisk muligt at opleve SLS AMG Coupé Electric Drive i virkeligheden. Den står nemlig udstillet på Mercedes-Benz Museum i Stuttgart.

Er du nysgerrig på nutidens svar på SLS AMG Coupé Electric Drive? Den nye Mercedes-AMG GT 63 S E PERFORMANCE er intet mindre end en plug-in hybrid til racerbanen.

Læs mere her.

Banner

Banner