Autobahn-ulven i fåreklæder: Mercedes-Benz 500 E

Da Mercedes-Benz 500 E blev vist på Paris Motor Show i 1990, adskilte den nye model sig ikke nævneværdigt fra de øvrige varianter i 124-serien.

Den kantede model med den ikoniske monovinduesvisker, der med bare én viskerarm dækkede hele 86 % af forrudens areal, blev nemlig allerede introduceret i 1984, og til at starte med var interessen for den nye variant derfor ikke overvældende.

Men det skulle hurtigt ændre sig. Et nærmere kig afslørede nemlig en række interessante detaljer.

Frontspoileren med integrerede tågelygter var ny, undervognen var sænket 23 millimeter, og derudover var bilen udstyret med usædvanligt brede skærme.

Under motorhjelmen lå en 5,0-liters V8’er med 326 hestekræfter lånt direkte fra Mercedes-Benz 500 SL, der året inden var blevet kendt for sin banebrydende fold-ud-styrtbøjle.

Læs mere Mercedes-Benz SL – verdens sikreste cabriolet for sin tid.

Det ottecylindrede kraftværk var koblet til en klassisk automatgearkasse med fire trin, og selvom dét måske ikke lyder som opskriften på racerbilspræstationer, var accelerationen fra 0 til 100 km/t klaret på bare 5,9 sekunder, mens topfarten var elektronisk begrænset til 250 km/t.

For at tøjle de mange kræfter kom også bremserne direkte fra SL’eren, mens antispin-systemet ASR hjalp med at forhindre, at bagdækkene gik op i røg, når føreren slap kræfterne løs.

Den store motor kombineret med forstærket gearkasse og differentiale krævede ekstra plads. Faktisk så meget at motorrum og kardantunnel måtte modificeres.

Samlet set voksede bilen 56 mm i bredden, og selvom de brede skærme dermed ikke kun var til for syns skyld, gav de et helt nyt og sporty udtryk.

Men det muskuløse look var samtidig lidt af en udfordring, for de ekstra millimeter betød også, at bilen nu var for bred til samlebåndet på fabrikken i Sindelfingen, hvor 124-serien blev produceret.

Den overraskende løsning blev et samarbejde med en anden sydtysk bilproducent fra Stuttgart. Ovre hos Porsche var der nemlig luft nok omkring fabriksbåndene til den bredskuldrede powersedan. Og så kunne arbejdet begynde.

Mercedes-Benz leverede pladedelene hos Porsche, som samlede karrosserierne, der herefter blev sendt tilbage Mercedes-Benz fabrik i Sindelfingen. Her blev de malet, inden turen gik retur til Zuffenhausen, hvor det resterende samlearbejde foregik. De færdige biler blev endnu engang læsset på lastbiler med kurs tilbage til Sindelfingen, inden de kunne sendes afsted til kunder og forhandlere.

Det var det, men det tætte samarbejde mellem de to konkurrenter var en stor succes og med til at sikre Mercedes-Benz 500 E en unik og eksklusiv status – ikke mindst fordi den komplicerede produktionsproces var alt andet end billig.

I 1993 introducerede Mercedes-Benz en ny navngivningsstruktur, og det var her navnet ‘E-Klasse’ opstod. Samme år skiftede 500 E derfor navn til E 500.

Bilen på billederne er produceret i 1994 og er dermed blandt de sidste eksemplarer, som rullede af fabriksbåndet.

Den danske ejer, Fajton Braha, har flere klassiske Mercedes-Benz modeller i sin private samling.

Dem kan du se på hans Instagram-profil her.