230 SL Pagode

Bogstaverne S og L har siden halvtredserne været synonymt med de mest eftertragtede åbne sportsvogne fra Mercedes-Benz. 1963 var året, som fødte en af mest legendariske modeller.

Tekst af Sebastian Gierich Billeder af Mercedes-Benz AG

I foråret 1963 præsenterede Mercedes-Benz den nye 230 SL på den internationale biludstilling i Genève. Den smukke og kompakte topersoners sportsvogn afløste to topløse modeller på én og samme gang: Den lille og charmerende 190 SL og den mere store, sportslige og kostbare 300 SL. Resultatet var en vellykket SL med 6-cylindret motor, dynamiske køreegenskaber og samtidig en god komfort.

Servostyringen, den 4-trins automatgearkasse og en kaleche, der var nem at betjene, gjorde især den nye SL populær i de amerikanske solskinsstater. Kalechen kunne imidlertid udskiftes med en hardtop, hvilket gjorde modellen anvendelig i mange dele af verden. Det var også hardtoppen med det nedadbuede tag, der mindede om et asiatisk tempel, som gav den tilnavnet ‘Pagode’. Et innovativt design med et stærkere konstruktion gjorde desuden bilen sikker, hvis den skulle rulle rundt i en ulykke.

Sportsvogn med sikkerhedsteknologi

Siden starten af 1960’erne har sikkerheden været prioriteret højt hos Mercedes-Benz og gjort mærket til et forbillede i bilindustrien. Den nye SL var bygget på en kortere og stærkere udgave af undervognen, som i forvejen blev anvendt til limousinemodellen 220 SE, også kaldet ‘Heckflosse’.

SL havde et lignende sikkerhedskarrosseri med en stærk passagerkabine og deformationszoner foran og bagpå til at afbøde et eventuelt sammenstød. Der var også adskillige andre sikkerhedsfunktioner som for eksempel de blødere interiørmaterialer og den buede ratstamme. Det var desuden den første personbil fra Mercedes-Benz, som var udstyret med moderne radialdæk. Skivebremserne på forakslen, senere på alle fire hjul, resulterede i optimale bremseegenskaber.

Banner

Topfart på 200 kilometer i timen

Grundlaget var en genfortolket udgave af undervognen til 220 SE. En behagelig affjedring med fire dæmperen skabte den perfekte balance mellem sportslig køreglæde og god komfort til de lange køreture. Den 6-cylindrede rækkemotor under hjelmen på 230 SL var opgraderet til en 2,3-liters motor og præsterede 150 hestekræfter med moderne benzinindsprøjtning. Topfarten var hele 200 kilometer i timen – et prægtigt tal dengang.

 

Et eftertragtet samlerobjekt

Hvis man medregner modellerne 250 SL og 280 SL, som efterfulgte originalen, blev Pagoden produceret i 48.912 eksemplarer mellem 1963 og 1971. Modellerne er fortsat populære i hele verden, nu som eftertragtede samlerobjekter. Anerkendte eksperter vurderer de bedste biler til at koste op mod 1,2 millioner danske kroner, og eksemplarer med en særlig historie kan koste markant mere. Det er generelt nemt at skaffe reservedele, så selv en omfattende renovering betaler sig, især fordi modellen har så mange tekniske dele til fælles med sedanmodellerne.