DIGITAL KOMFORT

Digital komfort

TEKST: JULIA MENGELER

Mercedes me er Mercedes-Benz' digitale univers, der gør det muligt for dig at få endnu mere ud af din Mercedes. Vi guider dig sikkert gennem de vigtigste højdepunkter.

MERCEDES ME APP'EN GIVER DIG OVERBLIKKET

Mercedes me App’en samler de vigtigste oplysninger og mest praktiske funktioner på din smartphone, så du altid har din bil lige ved hånden. Dét er praktisk, for på den måde kan du eksempelvis hurtigt tjekke aktuel rækkevidde, kilometerstand eller dæktryk – og dobbelttjekke, om du nu også huskede at lukke alle vinduer og døre. Med GPS-sporingen har du altid overblik over, hvor din bil befinder sig, og hvis du vil, kan du så nemt som ingenting fastsætte en sikker kørehastighed og modtage en notifikation, hvis den overskrides. GPS-funktionen gør det også nemt at finde hurtigt tilbage til parkeringspladsen. Og med app’en Remote Parking Assist kører bilen automatisk ind på og ud fra parkeringspladsen, mens du kigger på.

Banner

Banner

EN TRYG FORNEMMELSE MED URBAN GUARD

Hvem holder øje med din Mercedes, når du ikke gør? URBAN GUARD er svaret, for ved tegn på indbrud eller tyveri giver tjenesten dig nemlig automatisk en notifikation i Mercedes me App’en, så du hurtigt kan nå at reagere eller tilkalde hjælp. Og er skaden allerede sket, kan funktionen hjælpe med at skabe kontakt til en autoriseret servicepartner, så bilen hurtigst muligt lokaliseres, så du kan få din Mercedes tilbage, hvor den hører hjemme. URBAN GUARD kan tilkøbes i Mercedes me Store.

Banner

Banner

INTELLIGENT NAVIGATION, SOM FÅR DIG HURTIGT OG SIKKERT FREM

Få størst mulig glæde ud af din elektriske Mercedes med navigation med Electric Intelligence. Funktionen beregner nemlig den mest optimale rute med indlagt opladning undervejs og tager automatisk højde for faktorer som vejr og temperatur, den aktuelle trafiksituation og din personlige kørestil. Uanset om du kører elbil eller en bil med forbrændingsmotor, sikrer trafikdata i realtid, at ruten løbende tilpasses, så du så vidt muligt undgår ubehagelige overraskelser. Og med Car-to-X Communication får køreglæden endnu et nøk op, for tjenesten hjælper nemlig med at forudse farlige situationer, så du kan reagere i tide. Biler udstyret med Car-to-X kommunikerer med hinanden, og dermed bidrager du selv aktivt til større sikkerhed i trafikken. Når du ankommer til din destination, hjælper tjenesten dig desuden med at finde ledig parkering på gaden eller i parkeringshuse, ligesom du får vist åbningstider, priser, betalingsmuligheder og maksimumhøjder, så du altid ved, hvor der er plads til din bil.

Banner

Banner

OPLADNING. NEMMERE END NOGENSINDE.

Når du er på langtur, er lynhurtig opladning på farten altafgørende. Og det er prisen også. Med IONITY opladningsnetværket får du alle fordelene igennem Mercedes me Charge. Du kan nemlig nemt lade op i en fart til attraktive priser, mens betalingen sker helt automatisk og sikkert – også når du vælger en individuel udbyder. Du har altid overblik over dit forbrug direkte i app’en, og afregningen sker en gang om måneden via det betalingskort, som er tilknyttet din Mercedes me konto. Helt enkelt.