Empatisk teknologi. Men hvordan?

Med 'The Machine To Be Another' har I udviklet et virtual reality-system, som gør det muligt for to mennesker at bytte krop. Det lyder jo helt surrealistisk. Hvordan virker det?

• 
  Christian:

  Systemet kombinerer VR-briller med forskellige immersive teaterteknikker. Der er mulighed for forskellige konstellationer, og én af dem er for eksempel ‘Embodied Narratives’, altså ‘kropslige fortællinger’. Det involverer to brugere med den ene i rollen som historiefortæller, mens den anden lytter og oplever at være i fortællerens krop. I et andet setup interagerer begge brugere med hinanden og udfører fuldstændigt ens bevægelser. For eksempel ved at række hånden ud og røre ved en ægte genstand. Det hele sker synkront, men de ser alt med den andens øjne. For dem føles det, som om de bevæger sig med den andens krop i stedet for med deres egen.

Hvilken videnskab er jeres arbejde baseret på?

• 
  Norma:

  Vores metode stammer fra neurovidenskaben, hvor man i slutningen af halvfemserne begyndte at forske i såkaldt legemliggørelse. I starten lå det primære fokus på at skabe den følte legemliggørelse med en kunstig hånd. Senere gik vi videre med legemliggørelse af et helt menneske og med at skabe prototyper, der simulerede en illusion om at være i en anden persons krop. For os var det fascinerende at undersøge, hvad det gør ved os, når vi virkelig tror, at vi befinder os i et andet menneskes krop.

Og hvad fandt I ud af?

• 
  Norma:

  Vi fandt ud af, at det blandt andet får os til at sætte spørgsmålstegn ved forudfattede meninger om os selv. Du kan for eksempel forestille dig en hvid mand med negative stereotype holdninger til andre. Det kunne være til kvinder eller mennesker med en mørk hudfarve. Nu oplever denne mand som avatar at være en sort kvinde. Det udløser en indre konflikt i manden. Og studier viser, at mennesker, der prøver det, kan frigøre sig fra deres negative fordomme.

Hvordan skaber I denne illusion?

• 
  Norma:

  VR-systemer er i stand til at placere mennesker i digitalt skabte omgivelser, og det er sådan, det normalt fungerer. Med vores system ser brugerne imidlertid virkelige omgivelser, men fra en anden persons perspektiv.

• 
  Christian:

  Netop. Vi forandrer kun det visuelle og ingen andre sanser. Dét er helt afgørende. Normalt siger man jo, at mennesket har fem sanser, som fungerer uafhængigt af hinanden. Men virkeligheden er, at vi faktisk har endnu flere sanser, og at de påvirker hinanden indbyrdes, og tilsammen skaber de en sammenhængende oplevelse for os af vores omgivelser og os selv. Tag bare bugtalereffekten. Når nogen taler eller synger i en mikrofon på en scene, tolker vi det som tilskuere helt automatisk som, at stemmen kommer fra personen, selvom den jo reelt kommer ud af en højtaler.

Hvad var det oprindelige formål med jeres VR-system?

• 
  Christian:

  Vi ville undersøge, hvordan vi opfatter verden, eller hvordan vi tror, vi opfatter verden. Vores egen identitet er udelukkende baseret på vores eget perspektiv. Min plads i verden og hvordan jeg bliver behandlet af den, former min opfattelse af den. At få indblik i en anden persons virkelighed giver os nye muligheder for at forstå hinanden. Vores opfattelse udvider sig på den måde fra det mere abstrakte – altså fra ‘jeg hører, hvad du siger’ til ‘jeg føler, hvad du siger’.

• 
  Norma:

  Målet for os har været at skabe et kreativt værktøj. Spørgsmålet er så, hvad vi skal bruge det til. Det er ikke op til os at bestemme formålet med det. Vi samarbejder med mennesker, som gerne vil integrere teknologien i deres arbejde, for eksempel pædagogiske projekter på skoler. I denne forbindelse har vi kigget på et pilotprojekt på læreruddannelsen, som blev gennemført med støtte fra det franske undervisningsministerium. Her ville man undersøge, hvordan børn med forskellige handicaps – for eksempel ordblindhed – oplevede uddannelsessystemet og muligheden for at indrette det baseret på deres opfattelser og efter deres særlige behov.

Dét lyder til at være et spændende arbejde!

• 
  Christian:

  Ja, for når vi skifter perspektiv, får det os til at spørge os selv, hvad vi kan gøre for at forbedre tingene for andre. At finde brugbare svar på det kræver gode samarbejdspartnere, som vi altid er på udkig efter. Vi samarbejder blandt andet med det europæiske STARTS-netværk, som er et af Europa Kommissionens initiativer. Det har fokus på at integrere kunst i teknologiske innovationer baseret på menneskers behov og værdier.

Hvordan kan teknologi forbedre vores adfærd i fremtiden?

• 
  Christian:

  Teknologi vil gøre det samme, som den allerede gør i dag. Den forhindrer os på mange måder i at forstå hinanden. At antage, at den er neutral eller kun kan udvikle sig i én bestemt retning, er efter min mening forkert. Vi skal løse de eksisterende problemer og styre udviklingen i nye retninger – allerede i dag og sammen med mennesker, som kan bidrage med forskelligartede perspektiver. Derfor har vi valgt at arbejde internationalt og på tværs af fag og professioner.

• 
  Norma:

  Jeg er helt enig. Vi har brug for forskellige perspektiver på den teknologiske udvikling. Et mangfoldigt afsæt vil kunne få os til at bruge teknologien på en måde, der bidrager til at skabe forbedringer.