EQS: ET NYT STED AT FØLE SIG HJEMME

På fortovet ved indgangen til det historiske byhus med to ringeklokker, men uden navneskilt, står vi og føler os lidt rådvilde. Efter netop at have parkeret vores EQS på en af Lissabons mange gader, der bugter sig op og ned, har vi umiddelbart ingen anelse om, hvad der venter os bag den massive husdør. Vi er blevet inviteret af Manuel Aires Mateus, en af de mest indflydelsesrige arkitekter i Portugal, som fortrinsvis er kendt for sine huse i regionen syd for Lissabon, kaldet Alentejo.

Trægulvet i et af de store mødelokaler knirker elegant. På væggene hænger historiske malerier, på bordene står modeller, og i reolerne ligger tegninger. Ved siden af Aires Mateus ligger en fin blyantstegning, der minder mere om kunst end om tegningen til et nyt hus. Han skal også i år – som så mange gange før – deltage på en af udstillingerne i Venedig med sit arkitektfirma. Vi kan ikke få øje på en computer. Manuel Aires Mateus tager sin iPhone op af tasken og smiler. Han blev sidste år overtalt af sine kolleger til at købe en. Arkitekten har egentlig ikke noget imod digitaliseringen og de muligheder, den bringer med sig. Men når han arbejder, foretrækker han at finde inspiration i naturen, bruge sin intuition og at lade sig guide af traditionen, regionen og bygherrens ønsker.

Da Manuel Aires Mateus var færdig på arkitektskolen i 1988, startede han med det samme et arkitektfirma op med sin bror, Francisco Aires Mateus. Familieforetagendet udviklede hurtigt en unik stil, kendetegnet ved understatement, minimalisme, en fornemmelse for stil og en sanselig modernitet. Når Aires Mateus tegner huse, forsøger han altid at give kunderne mere end blot et flot designet tag over hovedet. Bliklinjerne, rumfornemmelsen og husenes samspil med den omgivende natur skaber en fornemmelse af at være ankommet, af at finde fred og ro. Hans arkitektoniske kompositioner har et luksuriøst, afslappet udtryk. Aires Mateus står bag mange eksklusive huse i Lissabon, hvor de velhavende ejere ofte tilbringer weekenderne i sommermånederne. De hvidmalede huse står elegant mellem fyrretræerne i Alentejo på grunde med masser af korktræer, hvilket er karakteristisk for regionen.

På bordet i mødelokalet foran Aires Mateus ligger tegningerne til det hus, som vi skal besøge næste dag i vores EQS. Bygningsværkets historie begynder med intet andet end et stykke skovbeklædt land knap to timers kørsel fra Lissabon – og med kort afstand til én af de brede, hvide og oftest mennesketomme strande.

Den behagelige køretur giver os lejlighed til at tænke tilbage på formiddagens møde på Manuel Aires Mateus’ kontor. Vi kører forbi de korktræer, som er typiske for regionen, og som arkitekten nærer en dyb respekt for, når han omhyggeligt placerer husene på grundene. For at tage hensyn til og samtidigt forankre huset solidt i landskabet har Aires Mateus valgt at tegne det i en kvadratisk form med en bred afrunding indadtil. De fire bygningsdele er placeret inden for et kvadrat og består af hovedhuset, en garage, en afdeling til børnene og en pool, der er indrammet af en stor indergård. To krogede korktræer i hovedhuset brugte Aires Mateus til at installere små terrasser. “Korktræer er en markant udfordring i processen,” siger arkitekten. Og der er ikke blot tale om praktiske overvejelser. Det handler nemlig også om, hvordan luksus bedst tager sig ud. Aires Mateus’ svar på udfordringen med at bevare landskabet i den region, han selv er opvokset i, er at bygge huse, som giver menneskene i Alentejo et økonomisk perspektiv. For selv om turismen er vigtig, så er der ingen her, der ønsker store hotelfæstninger langs kysten.

I det fjerne kan vi snart se Atlanterhavet med gigantiske bølger, der ruller ind over sandstranden.
Vejbelægningen på vejen frem til huset er – som det er almindeligt her uden for de store færdselsårer – lidt tilfældig. Vejen fører os længere og længere ind i skoven, og lige da vi begynder at tvivle på, om der virkelig findes noget her, får vi pludselig øje på en indgangsport. Ved første øjekast forsvinder dette ensemble af bygninger næsten i landskabet. Det tager tid at finde sammenhænge i bygningsværket. Men når først det sker, giver det hele mening. Husets størrelse afsløres også først, når man bevæger sig igennem de forskellige rum. Turen går gennem smalle gangarealer, der leder os frem til et køkken med et generøst lysindfald, videre forbi panoramavinduer fra gulv til loft, som giver en fornemmelse af at stå ude midt i skoven. Vi kigger ud ad vinduerne hen over husets køkkenø og kan ikke undgå at bemærke vores EQS, der står parkeret i middagssolen. Den har et elegant design, som matcher husets smukke arkitektur. For dette hus og denne bil har det tilfælles, at de begge er både rummelige, lyse, luftige og moderne – men også diskrete i deres udtryk. På tilbagevejen bestemmer vi os for at køre ud på landtangen nord for den maleriske lille by Comporta, hvor vi kan krydse Tejo med færge og få mulighed for at opleve nationalparken Arrábida.

Over havet lyser himlen i en klar blå farve, og vi kan se havet glitre gennem den brede forrude i EQS for foden af bjergene med stejle klippesider ned mod havet. Ude i horisonten kan vi skimte Lissabon. Det går op for os, at EQS repræsenterer en ny livsstil – og dermed også muligheden for at betragte alt det smukke i vores omgivelser med nye øjne.