Flashback til 1974: Mercedes-Benz præsenterer verdens mest kraftfulde dieselbil

Tekst og billeder: Mercedes-Benz

Tre liter, fem cylindre og 80 hestekræfter. I år er det 50 år siden, at Mercedes-Benz 240 D 3.0 blev præsenteret med en – efter datidens standarder – usædvanligt kraftfuld dieselmotor.

Med en maksimal ydelse på hele 80 hestekræfter var den ikoniske forløber for E-Klassen ikke alene datidens mest kraftfulde personbil med dieselmotor – den var også verdens første femcylindrede personbil i serieproduktion.

Den nyskabende motor havde samme boring, slaglængde og cylinderafstand som motoren i den firecylindrede Mercedes-Benz 240 D med 65 hestekræfter, men altså en ekstra cylinder og hele 15 hestekræfter mere.

Banner

Streg-otte

Modelserien med de interne betegnelser W114 – for varianterne med seks cylindre – og W115 – for varianterne med fire cylindre – blev produceret fra 1968 og er blandt entusiaster også blot kendt som ‘Stroke Eight’ – på dansk ‘Streg-otte’.

Streg-otte er udledt af betegnelsen ‘/8’, som blev tilføjet bilernes ID-stelnummer som markør for lanceringsåret 1968.

Fra 1974 til 1976 blev der produceret 53.690 eksemplarer af Mercedes-Benz 240 D 3.0, men det stoppede ikke her. Den femcylindrede dieselmotor med navnekoden OM617 fortsatte nemlig i produktion helt frem til 1985, hvor den levede videre i Mercedes-Benz 300 D med den interne betegnelse W 123.

Banner

50 år senere

I dag står Mercedes-Benz fortsat bag nogle af verdens mest pålidelige og avancerede dieselmotorer, men meget er sket på 50 år – ikke mindst i forhold til effekt.

Den firecylindrede motor i 2024-varianten af diesel-plug-in hybriden Mercedes-Benz E 300 de yder eksempelvis 197 hestekræfter plus yderligere 129 hestekræfter fra plug-in hybriddrivlinjen, som også gør det muligt at køre op til 110 kilometer på ren el.

Er du nysgerrig på E-Klassen? Læs mere her.

Banner