Din Mercedes hjælper dig med at finde vej, og med Navigationspakken, som kan købes i Mercedes me Store App’en, får du adgang til endnu flere features, som gør turen mere enkel og sikker.
Uanset om det gælder sommerferien sydpå, et spontant eventyr ud i det blå eller bare hverdagens velkendte småture, så handler det om at gøre turen så komfortabel og ukompliceret som muligt. Dét er nemlig essensen af at køre Mercedes.
Men det er faktisk muligt at skrue endnu et nøk op for fornemmelsen af effektiv køreglæde. Det hjælper Navigationspakken dig med.
Altid et skridt foran
Med Navigationspakken bliver din Mercedes endnu mere intelligent, for den innovative software åbner nemlig for helt nye muligheder for intuitiv vejvisning.
Mercedes me App’en gør det blandt andet muligt for dig at forudindstille bilens navigationssystem direkte fra telefonen, så bilen er klar til afgang, allerede inden turen er begyndt. Og så opdateres kortdata naturligvis automatisk ‘over the air’ – helt uden at du behøver at lægge vejen forbi dit værksted.
Live Traffic Information sikrer trafikdata i realtid, så du altid har overblik over ruten, og i tilfælde af kø, vejarbejde eller andre forhindringer på din vej, foreslår systemet automatisk alternative ruter. Det er især en fordel på de lange ture, eller hvis du kører i myldretiden – også selvom du kører en rute, du allerede kender.
Hvis du skal en tur i biografen, på museum i en anden by, eller du blot har glemt adressen til dit hotel, gør funktionen til destinationssøgningen det nemt at finde frem helt uden brug af vejnavne. Du behøver nemlig blot at skrive navnet på din destination i bilens mediadisplay eller i Mercedes me App’en. Og så hjælper systemet endda med at finde parkering.
Også når det gælder sikkerheden, er du og din Mercedes et skridt foran med Navigationspakken. Med Car-to-X funktionen er bilen i stand til at forudse farlige situationer, inden de opstår. Systemet kommunikerer nemlig med andre biler, som er udstyret med teknologien. På den måde kan bilerne udveksle informationer om glatte veje, pludselige stop i trafikken eller andre uventede hændelser og give besked til føreren i god tid.
Navigationspakken følger gratis med i tre år fra bilens første registreringsdato og kan herefter fornyes mod betaling i Mercedes me Store App’en.
Log på Mercedes me Store med din Mercedes me konto og se, hvilke services der findes til din Mercedes – og hvilke der allerede er aktive.
Læs mere om Navigationspakken og de øvrige digitale servicepakker her.