Mulighedernes verden
Kunstig intelligens udvikles i rasende fart og er en væsentlig del af fundamentet for udviklingen af selvkørende biler. Men der er stadig etiske spørgsmål, som vi mangler svar på.
Når en ny teknologi har erobret verden, gør den sig bemærket ved, at vi ikke kan forestille os at undvære den i hverdagen. Smartphones er for eksempel i løbet af ganske få år blevet uundværlige for de fleste. Næsten i en grad, så vi nogle gange ville ønske, at vi havde nemmere ved at lægge dem fra os. Læger og forskere advarer i stigende grad om, at unge bliver afhængige af dem. Og dermed om de negative sider af en opfindelse, der generelt har beriget vores liv.
Kan vi lære noget af dette og andre lignende eksempler? Kan vi allerede i udviklingsfasen identificere ikke kun de positive, men også eventuelle negative effekter af den nye teknologi og på den måde eliminere dem på lang sigt? Ja, siger Elizabeth Hofvenschiöld, fremtidsforsker hos Mercedes-Benz og ansvarlig for samfundsmæssige og etiske spørgsmål i relation til ny teknologi.
I sit arbejde som forsker fokuserer hun blandt andet på kunstig intelligens (KI). En teknologi, som hos Mercedes-Benz anvendes i alt lige fra produktionsprocessen og produktet til salgsleddet og den juridiske afdeling. I produktionen er selvkørende biler fremtidens vigtigste use case, fortæller Elizabeth Hofvenschiöld. Og dermed en teknologi, der kan bruges til at gøre hverdagens mobilitet mere komfortabel, øge trafiksikkerheden markant og minimere risikoen for ulykker. Der ligger et enormt potentiale i selvkørende biler. Men at der stadig går en rum tid, før bilerne kan transportere os helt uden vores indgriben bag rattet, er efter Hofvenschiölds mening en mulighed, vi skal gribe: “Vi kan forebygge disruptive teknologiers eventuelt uønskede konsekvenser allerede i udviklingsfasen.”
Konkret betyder det, at kritiske spørgsmål ikke alene er berettigede, men også nødvendige for at kunne påvirke ingeniører og forskere til at tilpasse teknologier som for eksempel selvkørende biler bedst muligt til menneskets vaner – hvilket ikke ville være muligt uden kunstig intelligens. Men også til at skabe tillid, både hos brugerne og hos de øvrige trafikanter. Først når vi har accepteret teknologien som noget hverdagsagtigt, kan den udfolde hele sit potentiale og samlet set gøre vores mobilitet mere sikker, effektiv og komfortabel.
Der skal være garanti for, at en selvkørende bil kører mindst lige så sikkert i trafikken som et menneske. At den altid bremser ved fodgængerovergangen. Også hvis nogen løber over vejen uden at se sig for.
I den type situationer skal selvkørende biler uden undtagelse kunne genkende mennesker og fungere problemfrit. For forskerne er dette en yderst kompleks opgave. Og kunstig intelligens kræver samtidig en høj abstraktionsevne hos brugerne. For som navnet antyder, så skal den kunstige intelligens fodres med de rigtige data for at kunne fungere. Det gør den ekstremt værdifuld, men betyder også, at den kræver tilvænning.
Alene de svimlende mængder data, som de selvlærende algoritmer skal kunne analysere lynhurtigt, er større, end vi evner at forestille os. Håndteringen af data kræver klare og forståelige regler, og de findes allerede: Hvor kommer dataene fra, hvilke muligheder har brugere for at påvirke videregivelse af dataene, og hvor vidtrækkende muligheder skal virksomheder have for at indsamle disse data? Alt dette er der lovgivet om, men det skal også kommunikeres med åbenhed.
“Det er vigtigt, at vi allerede i udviklingsfasen også giver teknologien menneskelige egenskaber som årvågenhed og inklusion, så vi sikrer, at forskellige grupper af mennesker behandles fair og ens,” siger Hofvenschiöld. Derfor har Mercedes-Benz som den første bilkoncern udviklet fire principper for kunstig intelligens. Kunstig intelligens skal (1) kunne bruges forsvarligt, (2) kunne forklares, (3) beskytte privatlivet og (4) være sikker og pålidelig.
Teknologien skal med andre ord udvikles med størst mulig åbenhed og gøre vores liv bedre. Sikkerheden er et af de punkter, der står øverst på dagsordenen hos Mercedes-Benz. Det understreges tydeligt i initiativet Vision Zeros målsætning om at opnå ulykkesfri kørsel – hvilket er utænkeligt uden selvkørende teknologi og kunstig intelligens.
Også Alexander Mankowsky er optaget af etikken i forbindelse med selvkørende biler. For Mercedes-Benz har fremtidsforskeren sammen med sine kolleger udviklet teknologi, som gør selvkørende biler i stand til at kommunikere effektivt med de øvrige trafikanter.
Det er blevet testet i en såkaldt ‘samarbejdende bil’. Der er tale om en ombygget S-Klasse med lyselementer på taget, som bruger lyssignaler til at gøre de øvrige trafikanter opmærksomme på, at bilen kører i automatisk tilstand. Langsomt blinkende lys signalerer, at bilen bremser, og hurtige blink, at bilen kører. Mennesker skal kunne forstå signalerne intuitivt. Det handler om at opbygge ‘informeret tillid’ mellem de selvkørende biler og menneskerne i trafikken, forklarer Mankowsky.
Med Vision AVTR har Mercedes-Benz løftet sløret for en fjern fremtidsbil. Denne forskningsbil er baseret på ideen om den ‘samarbejdende bil’: “Biler skal på sin vis lære at føle, for vi er også selv i højere grad styret af følelser end af rationel tænkning,” siger fremtidsforskeren. Der er stadig lang vej til, at vi ‘bliver ét’ med vores selvkørende bil, sådan som udviklerne bag Vision AVTR forestiller sig det. Frem til da arbejder ingeniører på at gøre den kunstige intelligens i stand til at tolke mennesker så præcist som muligt.
Det er samspillet mellem algoritmernes logik og menneskelig tænkning, der optager Alexander Mankowsky, Elizabeth Hofvenschiöld og deres kolleger hos Mercedes-Benz. “Det drejer sig om at skabe et harmonisk forhold mellem det innovative og det ansvarlige. Jo oftere vi lykkes med det, jo mere positivt kan vi forandre verden på lang sigt,” forklarer Hofvenschiöld. Målet er en fremtid, hvor teknologier har lært at agere påpasseligt, og hvor især ét basalt menneskeligt behov opfyldes: Følelsen af tryghed.
Brugen af kunstig intelligens (KI) kræver klare principper. Derfor har Mercedes-Benz – som den første bilproducent – udviklet følgende fire principper:
“Vi udformer kunstig intelligens på en ansvarlig måde. Vi udnytter fordelene ved den kunstige intelligens og afvejer virkningerne i overensstemmelse med vores virksomheds værdier.”
“Vi tilstræber en høj grad af gennemsigtighed og ønsker på den måde at styrke tilliden til kunstig intelligens. Samtidig arbejder vi for, at kunstig intelligens skal kunne forklares.”
“Vi respekterer privatlivet og tager hensyn til beskyttelsen af dette allerede, når vi designer den kunstige intelligens. Vi støtter datasikkerhedsvenlige teknologier.”
“Vi udvikler og tester vores KI-teknologier omhyggeligt og i overensstemmelse med den nyeste videnskabelige og tekniske viden. Vi træffer passende foranstaltninger for at udvikle sikker og pålidelig kunstig intelligens.”
Denne artikel blev første gang udgivet i Mercedes me magasinet #2, 2020.