Louise Fredbo-Nielsen: Bilerne vil køre selv i fremtiden

Louise, kan du ikke starte med at forklare, hvad en fremtidsforsker er?

• 
  Louise :

  For mit vedkommende er en fremtidsforsker én, som bruger størstedelen af sin tid på at kigge på spor, der fører ud i fremtiden. Jeg er især optaget af, hvilke trends og adfærd, vi oplever i dag, som kan indikere forskellige scenarier for fremtiden. Jeg sidder dagligt og nørder med tal og data fra alle de store analysebureauer, og samtidig er jeg ude hos rigtig mange mennesker i mange forskellige brancher, hvor vi prøver at finde ud af, hvad det er, som venter os, og hvordan de her virksomheder kan forsøge at udvikle deres produkter eller ydelser i den rigtige retning.

Godt, så! Og hvordan har du det så med biler?

• 
  Louise :

  Jeg må være ærlig og sige, at for mig er bilen et redskab, som får mig fra A til B. Bilen gør det muligt for os at komme rundt, den skaber mobilitet, og der er ikke noget, som tyder på, at mobiliteten bliver mindre nødvendig i fremtiden. Tværtimod, faktisk, for vi mennesker vil altid have et stort behov for at blive transporteret fra sted til sted. Men alt tyder på, at dét behov vil blive opfyldt på en anden måde, end vi har været vant til. Jeg er sikker på, at det dér med at have en bil med et rat, bliver i fremtiden til en hobby. Den traditionelle bil, som vi kender den, som kører på benzin, og som du styrer helt selv, bliver simpelthen fortid. Af samme årsag tror jeg heller ikke, at mine egne børn på ét og fire får sig et kørekort. I hvert fald ikke på samme måde som vores generation har gjort det.

Så du tror med andre ord på, at fremtidens biler bliver selvkørende?

• 
  Louise :

  Uden tvivl. Alt tyder på, at bilen en dag vil køre selv, og bilproducenterne har længe forsket i dén tanke. Det store spørgsmål er bare hvornår. Vi har jo snakket om selvkørende biler i mange år, og selvom udviklingen på andre områder er gået langt stærkere, end vi havde forudset, så er der ikke sket særligt meget i forhold til at se selvkørende biler i gadebilledet. Til gengæld er vi nået meget langt med selve den teknologi, som skal gøre det muligt. Hvis du kigger på den moderne bil, så klarer den jo i forvejen en masse ting for os. Den kan parkere selv, den kan holde afstand, den viser dig den hurtigste vej, og så kan den forudse en kollision og på et splitsekund gøre en masse beregninger, som reducerer skaden og redder liv. Men dét at lade bilen overtage den fulde styring er stadig et kæmpe skridt, som vi mennesker simpelthen bare ikke er klar til endnu.

Men hvad skal der så til for, at det sker?

• 
  Louise :

  Det bliver en inkrementel overgang. Den førerløse kørsel vil starte i den industrielle transport, hvor kørslen er skemalagt eller kører på skinner, og hvor der er utroligt mange penge at spare ved at overgå til automatiseret kørsel. Derefter vil vi se teknologien bevæge sig ind i den offentlige persontransport, altså busser, tog og fly. Det handler simpelthen om, at vi skal vænne os til teknologien. Og dét er faktisk det sværeste. Som fremtidsforsker kigger jeg især på menneskets adfærd, og det er tydeligt, at vi mennesker føler ubehag ved at sætte os ind i en bil og overlade styringen til en robot – endda selvom vores hjerner og logik siger, at robotten vil gøre arbejdet meget mere sikkert. Vi bryder os ikke om følelsen af at tabe kontrol. Et godt eksempel, som nogle måske kan relatere til, er, at flere biler i dag kan parallelparkere selv, hvilket de facto både er nemmere og mere sikkert, fordi der er nogle sensorer på bilen, som sørger for, at du ikke rammer noget. Alligevel lader vi for det meste være med at trykke på knappen, for tænk nu hvis vi pludselig ikke selv kan finde ud af det længere?

Hvordan ser du så selv på autonom kørsel?

• 
  Louise :

  Den ser jeg som noget, vi kommer til at tage til os. Og det gør de fleste allerede, måske ubevidst. Det pudsige er jo, at vi allerede har accepteret, at bilen er godt på vej til at kunne køre selv. For mit eget vedkommende kører jeg eksempelvis aldrig nogen steder uden at bruge min navigation, fordi jeg ved, at den altid vil kunne finde vej bedre og hurtigere, end jeg selv kan. Vi har også vænnet os til at køre med en masse intelligent sikkerhedsudstyr, som automatisk aktiverer bremserne eller giver modstand i rattet, hvis der er fare på færde, og på dén måde er bilen i dag mere opmærksom på sine omgivelser, end du selv har kapacitet til at være. Og det er netop, hvad jeg mener, teknologien skal hjælpe os til – nemlig at blive til bedre bilister. Jeg mener ikke, at den selvkørende bil nødvendigvis behøver være perfekt – den skal bare være bedre end mig. Den skal hjælpe mig til at køre mere sikkert, parkere bedre og spare på strømmen eller brændstoffet.

Hvad vil den totalt førerløse bil så betyde for os mennesker?

• 
  Louise :

  Den totalt førerløse bil ligger stadig et godt stykke ud i fremtiden, men den vil uden tvivl blive en gigantisk game changer. Jeg kan som småbørnsmor forestille mig, at det vil blive en kæmpe hjælp i hverdagen at sætte ungerne ind i bilen og lade dem transportere til børnehaven, mens jeg selv kan bruge tiden undervejs på at arbejde. Bilen bliver pludselig til en del af hjemmet, og myldretiden bliver til noget, hvor man kan se en film eller hygge sig sammen med sine børn – eller tage en lur. Bilen, som kræver din opmærksomhed, bliver et levn fra fortiden, og det samme gør al den tid, du brugte på at pendle eller finde parkeringspladser. Samfundsmæssigt vil afstandene betyde mindre, for hvis du ikke selv skal sidde ved rattet, så er det jo mindre vigtigt, hvor langt væk du bor fra din arbejdsplads. Det er i virkeligheden svært at forestille sig hvilken ny og spændende verden, der åbner sig, når vi når dertil, at bilen kan køre helt selv.

Hvad er den helt store idé i, at vi overlader mere og mere af vores arbejde til robotter?

• 
  Louise :

  Fordelen skal være, at vi kan bruge vores tankekraft på en anden måde og blive bedre til nogle andre ting. Mennesket lever i en tidsalder, hvor bredbåndet i hjernen simpelthen er overbelastet. Det skyldes især, at internettet med årene har gjort det muligt for os at klare en masse ting selv. Sociale medier har optimeret og effektiviseret måden, vi socialiserer og går på arbejde, og vi er konstant online med alle de pligter, som følger med. Vi søger de nemme løsninger, og pandemien har eksempelvis demonstreret, hvordan vi kan ligge hjemme i sofaen og både være i skole og på arbejde og møde familie og venner uden at forlade husets fire vægge. Det kan man så mene om, hvad man vil, men faktum er, at vi mennesker er dovne, og det har vi været, siden vi opfandt hjulet. I dag klarer utroligt mange deres dagligvareindkøb på nettet, og jeg tror, at om ikke så forfærdeligt mange år, så vil de her indkøb blive bragt ud med robotter, som kommer og afleverer vores varer og måske tager vores børn med til skole.

Kan du forstå dem, som frygter, at robotterne en dag overtager verden og sætter os mennesker ud af kontrol?

• 
  Louise :

  Her ligger jeg nok i midten. På den ene side har vi fanatikerne, som mener, at dommedag kommer på grund af maskinerne, og på den anden side har vi forskerne og professorerne, som mener, at det først og fremmest er mennesker, som skaber teknologien. Selvfølgelig rejser der sig en masse relevante spørgsmål, når vi diskuterer, hvad teknologien skal være i stand til, og hvad vi som mennesker skal gøre, når den kunstige intelligens overgår mennesket – men det scenarie, tror jeg, ligger rigtig langt ude i fremtiden. Og indtil da skal vi se den kunstige intelligens som en rigtig god hjælper. Vi har i mange år anset robotterne som maskiner, der erstatter mennesker, men jeg synes i stedet, at det er interessant, når vi samarbejder, og robotterne bliver til co-bots. Vi har allerede flyttet os fra, at en robot er noget, du taster på computeren, til at være noget, som er omkring dig hele tiden. Du kan eksempelvis tale til Siri, og så gør den noget for dig, og der findes jo masser af websites og callcentre, hvor du ikke kan mærke forskel på, om du chatter eller taler med en robot eller et menneske.

Så du er ikke nervøs for, at maskinerne en dag overtager verden?

• 
  Louise :

  Nej. Og så alligevel. For samtidig med, at jeg omfavner fremtidens teknologi og alt, hvad der hører sig til af robotter og kunstig intelligens, så mener jeg samtidig, at vi skal blive bedre til at være mennesker. Vi skal være bedre til at gøre alt det, som maskinerne ikke kan finde ud af. For der er stadig utrolig mange ting, som robotterne ikke kan. De kender ikke følelsen af at miste et familiemedlem, de kan ikke dufte nybagt brød, de kan ikke sætte pris på et smukt kunstværk, og de kan ikke få ømme muskler. Vi mennesker har nogle menneskelige unika, som er umulige at skabe kunstigt. Men i kombination med maskinerne kan vi blive vildt gode.