Nordic Harvest: Fremtidens fødevareproduktion hører til i byen

Hej Anders. Nordic Harvest er dit projekt. Hvor stammer idéen fra?

• 
  Anders:

  Inden jeg startede projektet, arbejdede jeg hos Saxo Bank. Her designede jeg en incitamentsstruktur, som skulle få medarbejderne til at præstere bedre. I dén proces kom jeg til at reflektere over min egen præstation. Om jeg var tilfreds med blot at gå på arbejde hver dag, knuse nogle tal, hæve min løn og så en dag gå på pension. Jeg kom frem til, at svaret var nej. Samtidig har jeg altid været meget optaget af klimaudfordringerne og havde længe været frustreret over, at ingen rigtig gjorde noget. En dag, mens jeg læste avis, kom jeg til at tænke på, om det virkelig er sådan, det skal blive ved – eller om jeg selv var nødt til at gøre noget. Dét var begyndelsen på det hele.

I dyrker grøntsager i en stor lagerhal. Det er imponerende, men hvad skal det nytte?

• 
  Anders:

  Årsagen til, at vi står midt i klimaforandringerne er, at halvdelen af verdens skove er blevet ryddet for at frigøre arealer til landbrug. Visionen hos Nordic Harvest er, at fremtidens fødevareproduktion hører til i byerne. Ved at producere, som vi gør her, kan vi nemlig fjerne incitamentet til, at mennesket destruerer naturen. Dermed skaber vi en bedre balance mellem menneske og natur.

Så målet er, at landbrugsarealerne skal vende tilbage til deres oprindelige, naturlige form?

• 
  Anders:

  Præcis. Hvis der teoretisk set ingen mennesker var i Danmark, ville hele landet være dækket af skov og vild natur. Men i dag gælder dét kun for omkring to procent af vores landareal, mens omkring to tredjedele til gengæld er dækket af marker. Det har på den ene side gjort, at vi har opnået en enormt høj levestandard. På den anden side har det betydet, at eksempelvis bønder i Sydamerika fælder deres skove, så de i stedet kan producere sojabønner til europæiske køer og grise. For dét er jo en udvikling, som de ikke vil snydes for. Men det er også en udvikling, som vi nødt til at ændre.

Hvordan skal det så gøres?

• 
  Anders:

  Ser man på det i historisk perspektiv, så er flere dele af verden i dag på vej igennem samme udvikling, som vi allerede har været i Danmark. Vi bor i den mest udviklede del af verden, men samtidig er det er os, som har destrueret en stor del af naturen på kloden. Derfor er det selvfølgelig vores ansvar at vise, at vi med den teknologi, som vi nu har til rådighed, kan producere fødevarer på en måde, så vi kan give landbrugsarealerne tilbage til naturen. Og det er lige præcis dét, vi gør med Nordic Harvest.

Hvilke grøntsager dyrker I?

• 
  Anders:

  Vi producerer salat, krydderurter og kål. Det hele dyrkes i vores produktionshal, som er et helt rent og stort set bakterie- og svampefrit miljø. Vi overvåger konstant temperatur, luftfugtighed og lys, og CO2-niveauet i produktionshallen er eksempelvis højere end i luften udenfor. Dette er nemlig med til at booste planterne, så de vokser hurtigere.

Hvorfor lige salat, krydderurter og kål?

• 
  Anders:

  Fordi dén type grøntsager er kendetegnet ved, at man kan sælge hele plantemassen og blot skære rødderne fra, mens en tomat jo for eksempel også består af blade og stængel, som ikke kan spises. Men allerede om fem eller 10 år vil vi måske også kunne konkurrere på jordbær, kartofler og forskellige rodfrugter.

Bliver vi ikke distanceret fra naturen, hvis vores mad skal laves i et laboratorium?

• 
  Anders:

  Måske. I hvert fald, hvis man mener, at en kornmark er natur. Dén præmis køber jeg bare ikke. Jeg er økonom, så jeg er meget rationelt tænkende. Og der er absolut intet romantisk ved at producere fødevarer. Morten Korch-landbruget eksisterer simpelthen ikke. Derfor mener jeg, at så kan man jo lige så godt bare sørge for at producere på den mest effektive måde med den højest mulige kvalitet. Det kan godt være, at det virker som et laboratorium, men i sidste ende skaber vi et produkt, som er bedre for klimaet – blandt andet fordi, at vi ingenting udleder til åer og vandløb, som det er tilfældet med traditionelt landbrug.

Kan man direkte sige, at I producerer i pagt med naturen?

• 
  Anders:

  Ja, helt afgjort. Og samtidig med en længere holdbarhed. Planterne her kommer jo fra et helt rent miljø. Det betyder både, at det ikke er nødvendigt for forbrugeren at vaske dem, og at de kan holde sig længere end planter, der kommer fra en mark. Holdbarheden for vores produkter er minimum 14 dage – og vi har set helt op til 30 dage.

Hvad er fremtidsperspektiverne?

• 
  Anders:

  Dét, som vi har gang i her, batter i virkeligheden ikke ret meget. Vi opnår kun vores vision, hvis vi vokser os så store som muligt, så hurtigt som muligt. Vi planlægger en firedobling af produktionen her i Danmark og en endnu større udvidelse i Tyskland. Og så er håbet, at vi vil være så dygtige til at vise, at mennesket kan bo i byerne, og naturen kan florere uden for byerne, at andre dele af verden vil kopiere os og gøre det samme.

Kan det lade sig gøre?

• 
  Anders:

  Det er jeg overbevist om. Det er sket før. Men det vil tage tid. Det tog eksempelvis mange år at få hele verden til at forstå, at vindmøller er en god måde at producere strøm på. Specielt, da de stadig ikke kunne konkurrere med kul, olie og gas. Men nu, flere årtier senere, kan vindmølleteknologien jo tydeligvis udkonkurrere de fossile energikilder. Og det er det samme potentiale, der er i vertikalt landbrug.