På eventyr i Marco Polo

Vi forlader storbyen og vælger en vej, der snor sig langs kysten og opad i det stejle og utroligt smukke klippelandskab. Efter kort tid standser vi for at nyde udsigten. Vi kan mærke den lette brise fra havet i håret og den varme sol mod huden. Vi kan dufte havet – det føles vidunderligt. Vi kører videre og begynder at overveje, hvor vi kan standse og slå lejr for natten. Campingpladserne kommer ikke i betragtning. Det skal føles som en tur med sejlbåd, hvor vi er alene og ét med naturen.

Vi finder en lillebitte plet mellem to høje fyrretræer, som passer perfekt til vores Marco Polo. Efter at have parkeret autocamperen går vi en aftentur ud til en klippe med en fascinerende udsigt ud over havet. Camí de Ronda er en smal historisk sti, der begynder ved kysten i det nordlige Catalonien og fortsætter hele vejen sydpå. Det er mørkt, da vi kommer tilbage til vores Marco Polo. Vi er sultne. Det bliver til en hurtig salat og en omelet til aftensmad. Vi kører autocamperens vippetag op og gør sengen klar. Det er supernemt, og vi kan nu gå til køjs og tilbringe vores første nat i den hyggelige kabine.

Hvor skal vi køre hen i dag? Vi bestemmer os for at være tro mod vores principper og blot køre længere nordpå. Fra tidligere ture i Catalonien kender vi en dejlig lille bugt kaldet Sa Tuna, som ligger i kommunen Begur. Vi pakker sammen og kører. Det er stadig tidligt på dagen, og derfor er trafikken også let. Bugten er nøjagtig lige så smuk, som vi husker den, kantet af hvide huse med udsigt ud over det turkisgrønne, krystalklare vand, som indbyder til at bade. Der ligger også et par charmerede restauranter med dejlige terrasser, men vi skal først gøre os fortjent til dem. Så vi går en tur. Og vi bliver enige om, at vi er havnet et af de smukkeste steder i verden.

Tænk, at vi er så heldige at bo så tæt på dette sted en kort køretur fra vores hjemby Barcelona. På vores gåtur gennem Sa Tuna bliver vi endnu en gang påmindet om, at der faktisk findes små hemmelige steder i ens nærområde, som man kan gå på opdagelse i. Efter frokost og en kort pause går vi længere sydpå for at nyde den smukkeste udsigt mod Sa Tuna og klippelandskabet, der er varmet af solens stråler. Det føles som et stykke himmel på jord, men nu er det tid til at komme videre. Vi vil ikke køre for langt og bestemmer os derfor for at gøre stop i Pals. Igen finder vi et smukt og sikkert sted at parkere vores autocamper. Vi kører vippetaget op, gør sengen klar og tilbereder et let måltid mad. Dagen slutter med, at vi sætter os foran vores Marco Polo og kigger på nattehimlen, som er overstrøet med funklende stjerner. Det var de sidste noter for i dag, og nu kan vi drømme om de bedste øjeblikke.

Klokken er 7:30. Vi har stillet vækkeuret, fordi vi ikke vil gå glip af solopgangen. Men da vi åbner rullegardinerne, må vi desværre konstatere, at der er tæt morgendis. Vi går ned til stranden og ser, hvordan himmel og hav går i ét med hinanden. Horisonten er udvisket. Tilbage i vores Marco Polo spiser vi morgenmad og bestemmer os for at blive lidt længere, skrive lidt mere. Vi er totalt afslappede.

Ingen stress, intet vi skal nå. Det er fantastisk at kunne være helt spontan og se, hvad dagen bringer. Men vi bliver indhentet af virkeligheden, for vi skal jo være tilbage i Barcelona i morgen aften. Det er tid til at komme videre.

Vi ankommer sent til Cala s’Alguer, parkerer et dejligt sted og laver en pastaret. Efter maden går vi en tur igen for at se nærmere på de gamle fiskerhuse ved havet. Det er et af de smukkeste landskaber i Catalonien og helt sikkert et besøg værd. Og det er samtidig et af de sidste indtryk fra vores roadtrip på Costa Brava, som vi er glade for at kunne tage med hjem til Barcelona.

Selvom vi naturligvis gerne ville have fortsat eventyret. Det gode er, at vi allerede nu kan begynde at glæde os til vores næste tur. For én ting er helt sikker: Vi tager af sted igen meget snart. Det er fantastisk at stige ind i sin Marco Polo, forlade byen, koble fra og komme ud i naturen. Det kan vi virkelig anbefale alle at gøre!