Da jeg oprindeligt startede i lære, arbejdede jeg under en køkkenchef, som introducerede mig for en masse nye og friske smage. Han var egentlig fransk uddannet, men havde rejst meget i Caribien og brugte blandt andet masser af eddike i sin madlavning. Dét havde jeg aldrig oplevet før. Hvis vi brugte noget eksotisk derhjemme, hvor jeg kommer fra, var det måske citron af den dér lille gule plastikflaske i køleskabet. Så det var helt vildt for mig at få mulighed for at opleve et smagsunivers, der var så meget anderledes. I 2008 var jeg så i Kina i tre uger med mine forældre, og dén rejse satte virkelig gang i nogle ting. Det var en vanvittig oplevelse at få lov at smage og se ting, man slet ikke har nogen idé om, hvordan skal smage. Det varme klima forstærker jo smage og dufte, og dét skaber en eksplosion af sanseindtryk. Men faktisk tror jeg, at dét, som endte med at rykke mig til Japan, var en oplevelse, jeg havde i Barcelona på Michelin-restauranten Dos Palillos. Køkkenet er en fusion af japansk og spansk, og det lyder i virkeligheden helt sindssygt – men det kunne virkelig noget.