Teknologi med sjæl

Menneskets liv på denne planet er en unik og spændende rejse. Ingen kan gå ud fra, at fremtiden bliver lige som fortiden. Hver dag rummer overraskelser og kan blive et roadtrip igennem nyt og uopdaget terræn. Som et skelsættende år på godt og ondt har 2022 tydeligt vist os, hvad vi altid skal have med i bagagerummet: En vision om en bedre verden. En verden, hvor frihed og samhørighed ikke er modsætninger, og hvor vi kan føle os hjemme, der hvor vi er. Uanset hvor vi kommer til at være.

Lige siden Carl Benz opfandt automobilet i 1885, har det repræsenteret længslen efter frihed. I 1950’erne og 1960’erne fik „selvbevægelse“ (græsk „autós“ = selv og latin „mobilis“ = bevægelig) for alvor gang i karrieren. For den brede befolkning blev det en selvfølge at kunne tilbagelægge selv store afstande uden besvær i egen bil. Livet som bilist handlede ikke kun om at kunne drage spontant af sted, ikke blot om at være på farten. Målet var og er fortsat at opnå den perfekte symbiose mellem menneske og maskine, den nærmest naturlige interaktion mellem hjerte og teknik – eller formuleret i mere nutidigt sprog: Touchskærmen. Højeffektiv teknologi og store følelser er betinget af hinanden. Men positive følelser alene kan ikke længere legitimere automobilets karriere. Fremtidssikret mobilitet er nu ensbetydende med at udvikle og benytte køretøjer, der ikke bare ser godt ud og opfylder de højeste teknologiske kriterier, men også lever op til strenge etiske standarder. Klimaforandringerne og deres følger for mennesker og natur bliver stadig mere mærkbare i mange regioner i verden. Dette kræver en ny sensibilitet over for den kontekst, vi bevæger os fremad i, en ansvarsfølelse i forhold til vores begrænsede økologiske ressourcer. Hvordan vi lever, kan ikke længere blot være et spørgsmål om subjektive præferencer. Det rene jeg-perspektiv er uddateret. Nu skal rejseruten planlægges af et “vi”, der er tæt forbundet med omverdenen. Hvordan kan dette “vi” se ud?

Fremtidens bil vil ikke længere kun været styret aktivt af mennesker, men kan også bevæge sig fremad ved egen kraft og kommunikere med andre digitalt forbundne objekter. Fremtidssikrede biler baserer allerede nu deres effektivitet på digitalisering og kunstig intelligens, elektrisk motorkraft og letvægtskonstruktion som nøgleteknologi. Med andre ord: De tænker fremsynet. Den eksperimentelle fremtidsbil VISION EQXX lægger sig i spidsen, når det gælder den nyskabende og fremsynede udvikling. Den er udstyret med kunstige neurale netværk modelleret efter den menneskelige hjerne og interagerer med føreren via interface. Det hjælper føreren med at sænke energiforbruget forudseende og vælge den hastighed, der er ideel under hensyntagen til alle forhold i omgivelserne. Dette sker blandt andet ved hjælp af sensorer, der kan „føle“ ændringer i meteorologiske og geologiske forhold, som mennesket ikke er i stand til at opfatte. Via en avatar kan denne prototype oven i købet tale med fører og passagerer med en naturlig stemme – præcis som en virkelig samtalepartner.

Vi skal forberede os på en radikal ændring af forholdet mellem menneske og maskine. Den intelligente, følende bil vil i fremtiden i stadig højere grad blive det mobile menneskes pålidelige partner. Den vil i endnu større omfang opfylde rollen som en konstant (selv)lærende lærer og mentor. Ud af dette kan der opstå et „vi“ sammensat af menneske og maskine, som fører en kontinuerlig dialog ikke kun om data og tal, men også om etiske horisonter. Det skarpe skel mellem subjekt og objekt forsvinder. Førerne føler sig emotionelt og etisk forbundet med bilens „ekspertise“  – fordi de føler sig „forstået“.

Menneske og maskine realiserer på den måde i fællesskab en ny livsform, der forener frihed og forbundethed. Thomas Vašek – forfatter til bogen „Land der Lenker“ („Et land af bilister“), som beskriver bilens historiske udvikling og betydning fra begyndelsen og frem til den den digitale tidsalder – skriver om „en lang række perspek-
tiver“, en hel „samling af forbindelser“ mellem den menneskelige organisme og den quasiorganiske maskine, som udgør denne nye automobile livsform.

Den står for:

– Frihed, der kan give afkald. På ødslen med ressourcer. På den hensynsløse, grænseløse evige stræben efter hurtigere, højere, længere.
– Frihed, der ikke kan give afkald. På grænser, der sættes af en selv. På de uendelige muligheder for at skabe et „vi“, der virkeliggør sin effekt og kraft med lige dele idealisme og pragmatisme.
– Ansvar, der forbinder hjerne og hjerte. For miljøets skyld. For de udsatte grundforhold for menneske og natur, teknologi og sundhed. For, at værdien bæredygtighed bliver en selvfølgelig del af hverdagen.
– Følelser, der motiverer til nye mål. Til mere nysgerrighed og åbenhed. Til at supplere vores rationale opfattelser og forestillinger med følelsesfulde meninger. Til ikke at opdele verden i sort og hvidt, men betragte og udforme den differentieret.
– Menneskelighed, der bliver til ledestjernen. Inden for teknologien og på alle områder af vores fremtidige (arbejds-)liv. I digitale og i analoge kontekster, på værkstedet og i metaverset.

Uanset hvor vi opholder os, uanset hvad vi laver, har vi en relation til andre og andet. Så længe vi er i live, er vi på farten, og vores rejse er langt fra slut endnu. På et tidspunkt, måske allerede i morgen, bliver visionen i vores bagagerum til virkelighed. Fremtiden bliver intelligent. Men alle bil- og KI-systemer er kun så „gode“ som det menneske, der har skabt dem. Derfor er mottoet indtil videre: Human is the next big thing. Den bedste bil i verden vil blive skabt med menneskets „gode“ værdier, tanker og følelser. Det vil hjælpe os til at leve op til det, vi kalder „menneskeligt“.