Elbilernes ø

Hvad har Island, elbiler og en tidligere professionel golfspiller tilfælles? Tag med på en lydløs tur gennem enestående natur i en Mercedes EQA.

Fotos af Marzena Skubatz Tekst af Nicolo Fischer

Altid i bevægelse: Vi tager på tur i en EQA med den islandske iværksætter og tidligere professionelle golfspiller Ólafía Kristinsdóttir gennem ildens og isens land.

En søndag i 1998. Havet er gråt, og himlen bliver udvisket i horisonten. Der blæser en iskold vind fra kysten og ind mod bjergene. En Mercedes-Benz 230 E snor sig af sted på en vej gennem det snedækkede islandske landskab. På forsædet sætter en mand et kassettebånd med The Beatles på og skruer op for lyden. Hans seks år gamle datter sidder på bagsædet og spiser en is. Blot få år senere er denne pige en af Islands mest berømte sportsudøvere.

Banner

Små skridt til en storslået karriere

Ólafía Kristinsdóttir smiler ved tanken om barndommens søndagsture med sin far. Nu er hun fyldt 30 år, og vi møder hende ved hendes hus i en lille by syd for Reykjavík. Morgensolen kæmper sig vej igennem det hvide skydække og afslører de dæmpede grønne farver i bakkerne omkring os. Vi bestemmer os for, at golfbanen Keilir skal være første stop i vores EQA 300 4MATIC. Intet sted har formet vores hovedperson mere end dette. Som barn var golfen ikke nogen passion for hende, mere en slags tidsfordriv. Og hendes to ældre brødre gav hende slet ikke noget valg. “Når de skulle passe mig, så var det dem, der bestemte, hvad vi skulle lave. Så derfor spillede vi golf.” Hun vandt sin første medalje som tiårig – og det var lærerigt for Kristinsdóttir. “Jeg syntes, det var så sejt at have en medalje. Så jeg fortsatte med at træne. Det var min drivkraft.”

Banner

En golfbane af lavasten

Vi ankommer til golfbanen og går rundt på underlaget af grønt græs og lavasten. Det var her, hun deltog i de allerførste turneringer. Som 14-årig vandt hun sit første islandske mesterskab. Snart fulgte internationale turneringer. Og hun blev professionel i 2014.

Vinden er tiltagende og får bølgerne til at slå højt ind over klipperne på kanten til golfbanen. Vandet sendes lodret op i luften og falder tungt ned mod jorden igen. Hvad er det, der gør golfspillet så attraktivt for hende? Hun løfter tænksomt blikket ud over havet. “Golf har så mange dimensioner. Du skal være i topform både mentalt og fysisk, have styr på teknikken og helt enkelt føle dig godt tilpas. Så går det hele op i en højere enhed, og det er fuldstændig magisk at komme ind i det flow.”

Banner

Kort tid efter sidder vi igen i vores EQA med kurs mod landets hovedvej Hringvegur. Det er en 1.300 kilometer lang ringvej rundt om hele øen og en af Islands hovedfærdselsårer. Et nærmest endeløst hav af grønne græsdækkede landskaber passerer gennem ruden. De græssende heste lader til at være helt upåvirkede af den sagte summen fra elmotoren med 228 hestekræfter. Landskabet passerer næsten lydløst. Ólafía Kristinsdóttir kender om nogen synet fra tidligere, hvor hendes forældre kørte hende vidt og bredt omkring til forskellige turneringer. Lige som sine forældre foretrækker hun Mercedes. “Den er bare stilfuld og samtidig afslappet elegant. Nogle biler virker så underligt prangende. Og det ville hverken min mand eller jeg have. En Mercedes-Benz føles bare så rigtig.”

Banner

Elbilernes ø

I modsætning til sine forældre dengang, har Kristinsdóttir ikke valgt en bil med forbrændingsmotor, men i stedet en EQA. Og det er på ingen måder usædvanligt på Island, der er det land i verden, hvor der indregistreres næstflest nye elbiler, kun overgået af Norge. For blot ti år siden var der ikke engang 100 elbiler i landet. Hvad skyldes den hurtige udvikling?

Svaret gemmer sig i naturen, der er under stadig forandring. Hvis du bruger tid på vejene på Island, mærker du konstant disse kræfter, uanset om du kører forbi fantastiske vandfald, gletsjersprækker, hvæsende gejsere eller rygende vulkaner. Alt på Island er i konstant bevægelse. Landet har en målsætning om at blive CO2-neutral inden 2040. Et realistisk mål i betragtning af den nuværende situation, hvor næsten 100 procent af Islands behov for elektricitet dækkes af vedvarende energikilder. Fordi de findes til overflod på Island. Først og fremmest i form af vandkraft og geotermisk energi, der udvindes fra jordens indre. Landet er som skabt til elbiler.

Banner

Vi bruger MBUX infotainmentsystemet til at finde et sted, hvor vi kan lade bilen op. Og vi får selvfølgelig vist adskillige hurtigladestationer i nærheden på displayet. Det valgte stop bliver ved Vík í Mýrdal, en lille landsby på øens sydlige spids. Der er hurtigladestationer langs hele hovedvejen og aldrig med mere end 100 kilometers mellemrum. Men med en rækkevidde op til 417 kilometer ville det ikke være noget problem, hvis en ladestation allerede var fuldt optaget.

Mens strømmen flyder igennem ladekablet og videre ind i vores EQA, viser Ólafía Kristinsdóttir os et par golfbolde, heraf én med en spændende inskription. “Det er min første hole-in-one-bold,” fortæller Kristinsdóttir med lysende glæde i øjnene. En hole-in-one er golfens svar på en jackpot, hvor du med et enkelt slag slår bolden direkte i hullet. “Publikum går amok. Og du står der helt i din egen verden, stadig dybt fokuseret. Bolden forsvinder, og så går det op for dig, at du har slået et hole-in-one. Jeg havde ventet på dette øjeblik i lang tid.” Et andet højdepunkt i karrieren var deltagelsen i europamesterskaberne i 2018, hvor hun vandt guld som en del af det islandske mixed-hold. Hun er også den første islandske golfspiller, der har deltaget i den berømte Ladies Professional Golf Association Tour.

Banner

Starter et nyt kapitel

Der er ingen tvivl om, at golfspillet stadig ligger hjertet nær for Ólafía Kristinsdóttir. Når hun fortæller sine historier, lyser hendes øjne af glæde, og hun taler hurtigere. Men i 2022 traf den islandske sportskvinde en afgørende beslutning om indstille den professionelle karriere, hvilket skete i en følelsesladet video på hendes YouTube-kanal.

Hun kæmper tydeligt med at få ordene frem. Der skal et par forsøg til. Det var ikke nogen nem beslutning, lader hun os vide. “Det krævede mod at offentliggøre sådan en video og at blotte sine følelser. Men det var det rigtige at gøre. De fleste mennesker forstår, at livet som professionel sportsudøver ikke altid er nemt. Du ofrer meget, og nu har jeg en familie. Det var på tide for mig at starte et nyt kapitel.”

Under golfbolden på passagersædet ligger der en bog: Kristinsdóttirs dagbog, der indeholder hendes tanker og forretningsidéer. I starten af 2023, efter blot få måneders udvikling, lancerede hun sin virksomhed, der udlejer luksushåndtasker på internettet. Hun begyndte allerede at interessere sig for mode som syvårig. Og drømte dengang om at blive modedesigner.

Banner

Nu er tiden blevet moden til selv at prøve kræfter med branchen i iværksættervirksomheden Kristice: Kristinsdóttir fra Island. Virksomheden giver hende mulighed for at være kreativ og eksperimentere: Hun har talt med mentorer, læst om iværksætteri og brugt YouTube-videoer til at designe virksomhedens websted. Hun kan stadig huske den glødende begejstring. “Jeg stod op klokken seks og begyndte at arbejde. Det var så spændende for mig.” Foruden sin interesse for mode er det også vigtigt for hende, at forretningsidéen har et ansvarligt fokus. At udleje tasker er et eksempel på deleøkonomien, hvor enkeltpersoner ikke længere behøver at købe ting, de kun sjældent bruger, men i stedet kan leje dem og aflevere dem tilbage efter brug. Det sparer ressourcer og er miljøvenligt.

Har hun et godt råd til, hvordan man foretager sådan et karriereskift? “Sørg for, at det er en idé, der holder dig beskæftiget i mere end en uge. Og stol på din egen mavefornemmelse. Det er selvfølgelig altid svært at starte forfra. Jeg skulle starte med at opbygge et omdømme i denne branche. Det havde jeg allerede gjort i golfverdenen, men dette er noget helt nyt.”

Banner

Altid i bevægelse

Efter en halv time er vores EQA ladet op, og turen kan fortsætte tilbage til Reykjavík. Uden for hovedvejen på Island er der ikke mange asfalterede veje. 4MATIC firehjulstrækket i EQA klarer de mange grusveje elegant og står også godt fast på sne og is. Vejret skifter kilometer for kilometer, og pludselig er vi omgivet af tæt tåge. Men vi trøster os med et islandsk ordsprog, der siger, at du bare skal vente fem minutter, hvis du er utilfreds med vejret. Naturen – og vejret – ændrer sig konstant. Når du er på Island, lærer du at tage tingene, som de kommer. Det bekræfter vores hovedperson også: “Vi er meget spontane, fordi vejret kan skifte fra det ene øjeblik til det andet. Derfor lever mange islændinge efter mottoet ‘Det skal nok gå.’”

På samme måde som Islands natur er bevægelsen også et omdrejningspunkt i vores EQA: MBUX kan delvist automatisk genkende dine bevægelser og fremhæve områder på displayet, der gør betjeningen mere brugervenlig. Klimaautomatikken THERMOTRONIC sørger for at holde en konstant temperatur, uanset vejret.

Banner

Ólafía Kristinsdóttir er imidlertid ekstra begejstret for en bestemt detalje, nemlig ambientebelysningen, der skaber en behagelig lysstemning i kabinen som en kontrast til den grå tåge. “Jeg postede en story om bilen på Instagram på et tidspunkt. Folk var vilde med belysningen og nævnede det endda igen langt senere.”

Der kommer flere og flere huse, og vejnettet bliver mere urbant, efterhånden som vi nærmer os Reykjavík . Timingen er perfekt, for det er blevet tid for Ólafía Kristinsdóttir til at hente sin halvandet år gamle søn i daginstitutionen. Hun har selvfølgelig allerede haft ham med på golfbanen, og han har allerede lært at råbe “Golf, golf!” Hun fortæller med et smil: “Det kan være, han begynder at træne tidligere, end jeg havde regnet med.”

Banner

Det er ikke kun for sin søns skyld, at den tidligere professionelle sportsudøver vender tilbage til golfbanen. Sammen med en sponsor har hun nemlig planer om at tilbyde golfkurser til piger og dermed dele sin passion med den næste generation af kvindelige sportsudøvere. Hun er også involveret i sin golfklub i Reykjavík og i træningsgrupper med andre spillere. Golf er derfor stadig en vigtig del af islændingens liv, selv om det ikke er i samme udstrækning som tidligere.

“Nu starter det næste eventyr,” siger Ólafía Kristinsdóttir som afslutning på sin YouTube-video om at trække sig tilbage. Det siger alt om hendes tilgang til nye ting. Og bekræfter, at man skal være åben over for eventyr i livet. Eventyr, der overrasker. Eventyr, der holder dig i gang. Kører hendes far stadig i en 230 E? “Nej,” svarer Kristinsdóttir. “Han har købt en elbil.”

Banner