Ola Källenius, Vorsitzender des Vorstands der Mercedes-Benz Group AG und Renata Jungo Brüngger, Mitglied des Vorstands der Mercedes-Benz Group AG für Integrität und Recht vor dem Mercedes-Benz 300 SLR Uhlenhaut Coupé bei „The Economics of Desire“ an der Côte d’Azur 

Ola Källenius, CEO of Mercedes-Benz Group AG and Renata Jungo Brüngger, Member of the Board of Management of Mercedes-Benz Group AG for Integrity and Legal Affairs in front of the Mercedes-Benz 300 SLR Uhlenhaut Coupé at the „The Economics of Desire“ on the Côte d’Azur

Én milliard kroner: Hemmeligheden bag verdens dyreste bil.

TEXT AF MERCEDES-BENZ DANMARK// ILLUSTRATIONER AF MERCEDES-BENZ DANMARK

En privat investor har betalt mere end én milliard danske kroner for en sjælden 300 SLR Uhlenhaut Coupé: Verdens hurtigste racerbil, som aldrig nåede at køre et eneste racerløb.

Det siges, at kærlighed kan have sin pris. Det måtte en bilentusiast med et brændende hjerte for Mercedes sande, da han i foråret måtte betale intet mindre end 135 millioner euro, svarende til godt én milliard danske kroner, for et eksemplar af den sjældne 300 SLR Coupé. Sjælden, fordi der blot er bygget to prototyper af den spektakulære sportsvogn – som i imidlertid er meget mere end blot en sportsvogn.

 

300 SLR Coupé var nemlig den lukkede udgave af bilen, som blandt andet vandt det legendariske italienske landevejsløb Mille Miglia i 1955 med den britiske motorsportsstjerne Stirling Moss bag rattet. 300 SLR var en to-personers version af datidens grandprix-racerbiler, som vi i dag kender som Formel 1-racere. Noget af det mest imponerende lå imidlertid under motorhjelmen, nemlig en ottecylindret rækkemotor med over 300 hestekræfter, hvilket var yderst spektakulært i halvtredserne. Læg dertil et chassis og karrosseri af letmetaller, hvilket medvirkede til en vægt under 1.000 kilo – og resultatet var en landgående raket.

Banner

Banner

Coupéversionen kom på tegnebrættet, da den daværende chef for udviklingsafdelingen hos Mercedes-Benz, ingeniøren Rudolf Uhlenhaut, mente, at det godt kunne gå endnu stærkere. En lukket kabine ville give kørerne bedre komfort på de lange racerløb – og hvor høj en topfart, mon det var muligt at nå med et mere strømlinet karrosseri? Dette spørgsmål skulle imidlertid aldrig blive besvaret på en racerbane, for 1955 blev også året, hvor Mercedes-Benz nedlagde sit ellers så succesfulde motorsportsprogram. Rudolf Uhlenhaut fik besked på i stedet at bruge sine tekniske kompetencer på at udvikle mærkets personbiler – og de to eneste eksemplarer af 300 SLR Coupé, som hans team nåede at konstruere, blev parkeret på et lager.

 

Her stopper historien dog ikke. Uhlenhaut havde nemlig svært ved at slippe tanken om, at hans imponerende racerbil med en topfart på svimlende 290 kilometer i timen aldrig kom på banen, og han brugte derfor den ene af de to prototyper som tjenestebil. Og dét gjorde han særdeles grundigt. Det siges blandt andet, at han en dag var forsinket til et vigtigt møde og tilbagelagde de 220 kilometer fra München til Stuttgart på lige over en time. Det var derfor ganske passende, at 300 SLR Coupé siden blev omtalt som “den hurtigste racerbil, som aldrig har deltaget i et racerløb.”

 

Banner

Banner

Mens den ene prototype i årevis har kunnet ses på Mercedes-Benz Museum i Stuttgart, er det eneste andet eksemplar af 300 SLR Coupé nu på private hænder. Auktionen løb af stablen den 5. maj og blev afviklet af det berømte auktionshus, RM Sotheby’s. Hammerslaget på 135 millioner euro er det højeste nogensinde for en bil, og den nye ejer, som ønsker at være anonym, har indvilliget i at lade bilen indgå i udvalgte officielle arrangementer i fremtiden.

 

Og pengene? De går skam til et rigtig godt formål. Indtægterne fra salget af den ene af Rudolf Uhlenhauts imponerende racerbiler går nemlig til at stifte et helt nyt stipendieprogram, Mercedes-Benz Fund, som skal supportere unge forskere med fokus på klima og bæredygtighed samt skoleelever, der ønsker at drive lokale miljøprojekter.

  • Ola Källenius
    Ola:

    Med Mercedes-Benz Fund vil vi opmuntre en ny generation til at følge i Rudolf Uhlenhauts fodspor og udvikle ny teknologi. Især dem, der har til formål at reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer og reducere vores brug af jordens ressourcer, lyder det fra Ola Källenius, CEO hos Mercedes-Benz AG.

Banner